lind

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Lind. Kvist af storbladet lind. I hjørnet af hvert af de skævt hjerteformede blade sidder en knop og en blomsterstand, hvis blomstrende del udgår fra midten af det ene af forbladene, der er stort og veludviklet. Det andet forblad er meget lille og støtter den basale knop, der næste år vil udvikle sig til et nyt skud. At en blomstrende stængel udgår fra midten af et blad, skyldes sammenvoksning mellem stænglen og bladets midtnerve; dette er meget usædvanligt, men kendes også fra nogle få eksempler i andre plantefamilier. Øverst th. en moden frugtstand; det store forblad fungerer som flyvevinge under spredning af frugtstanden. Nederst th. en blomst med mange støvbærere, tv. den hårede nødfrugt med fem ribber.

lind, Tilia, slægt af løvfældende træer i lindefamilien, der ifølge den nyeste forskning regnes for at være en del af katostfamilien. Slægtens ca. 45 arter er udbredt på den nordlige halvkugle; i Europa forekommer fem arter, der alle kan krydses med hinanden, hvilket kan vanskeliggøre artsbestemmelsen. Arterne har alle toradede blade, der ofte danner en tæt bladmosaik. Blomsterstanden er en kvast, hvis skaft er sammenvokset med det ene forblad, som ved frugtmodning vokser og danner en vinge, der hjælper til spredning af frugterne. Blomsterne har som regel fem grønlige bægerblade og fem gullige kronblade; støvbærerne er mange, men placeret i fem bundter. Frugtanlægget består af helt sammenvoksede frugtblade; frugten er nøddeagtig med kun ét frø. Honningkirtler i blomsten udvikler store mængder duftende nektar, der giver glimrende honning.

Lind. Vintersilhuet af storbladet lind. Grenenes endeknopper slår altid fejl, og væksten fortsættes derfor af de yderste sideknopper, ofte i tilknytning til blomsterstandene. Trods den toradede og vandrette bladstilling og den tilsvarende vandrette placering af knopperne vokser en del sidegrene opad og bort fra hovedstammen, hvilket giver fritstående lindetræer en bred, kuppelformet krone.

To arter, småbladet lind (Tilia cordata) og storbladet lind (T. platyphyllos), er vildtvoksende i Danmark. Parklind (T. europaea), der anses for en naturlig hybrid mellem storbladet og småbladet lind, er indført i Danmark. Den er meget plantet i parker og som vejtræ pga. relativt god salttolerance og evne til at regenerere efter beskæring; den er mindre egnet til parkeringspladser pga. hyppige bladlusangreb, der visse år resulterer i store mængder honningdug (ofte over 1 kg/m2 pr. år), der dækker alt under træerne med et klæbrigt lag.

Pga. velegnet skud- og kronbygning og de gode muligheder for at forme træets krone ved beskæring har arter af lind i århundreder spillet en stor rolle som pryd- og allétræ omkring slotte, ved bonde- og præstegårde og som centralt træ i bystævnet i de gamle landsbyer.

Tørrede blomster af lind benyttes især i Mellem- og Sydeuropa til lindete.

Skovbrug

Lind. Pollendiagram for Østdanmark, der viser vegetationens udvikling de sidste ca. 12.000 år, dvs. sidste del af sidste istid og den nuværende mellemistid. I birke-fyrretid spreder skovene sig i Danmark, og den periode udgør begyndelsen af mellemistiden. Pollendiagrammer konstrueres ud fra boreprøver fra sø- og mosebunde, og de fortæller om sammensætningen af fortidens plantesamfund. Dog skal man bl.a. tage højde for, at pollen fra vindbestøvede arter med stor pollenproduktion vil genfindes langt hyppigere end pollen fra insektbestøvede arter. Kendskab til pollensammensætningen i de forskellige perioder kan benyttes ved datering af fx knoglefund, hvorfra man kan afvaske pollen.

Arter af lind, især småbladet lind, men også i nogen grad storbladet lind, har i ældre og yngre Lindetid, ca. 7000-500 f.Kr., været vigtige skovtræer i Danmark, men århundreders skovudnyttelse og indsamling af lindebast og -ved har ført til, at lind i dag er et sjældent træ i vore skove. Større naturlige forekomster findes bl.a. i Draved Skov i Sønderjylland og i Vindeholme Skov på Lolland. Kun enkelte steder, bl.a. i Stenderup- og Kristianssædeskovene, findes plantninger af lind.

Lindeved er særdeles velegnet til billedskærer- og drejerarbejder og kan endvidere anvendes til blindtræ, billedrammer, legetøj samt blindprojektiler og blev tidligere også anvendt til kunstige lemmer.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Lind. Pollendiagram for Østdanmark, der viser vegetationens udvikling de sidste ca. 12.000 år, dvs. sidste del af sidste istid og den nuværende mellemistid. I birke-fyrretid spreder skovene sig i Danmark, og den periode udgør begyndelsen af mellemistiden. Pollendiagrammer konstrueres ud fra boreprøver fra sø- og mosebunde, og de fortæller om sammensætningen af fortidens plantesamfund. Dog skal man bl.a. tage højde for, at pollen fra vindbestøvede arter med stor pollenproduktion vil genfindes langt hyppigere end pollen fra insektbestøvede arter. Kendskab til pollensammensætningen i de forskellige perioder kan benyttes ved datering af fx knoglefund, hvorfra man kan afvaske pollen.

© Dette billede må du ...

Lind. Pollendiagram for Østdanmark, der viser vegetationens udvikling de sidste ca. 12.000 år, dvs. sidste del af sidste istid og den nuværende mellemistid. I birke-fyrretid spreder skovene sig i Danmark, og den periode udgør begyndelsen af mellemistiden. Pollendiagrammer konstrueres ud fra boreprøver fra sø- og mosebunde, og de fortæller om sammensætningen af fortidens plantesamfund. Dog skal man bl.a. tage højde for, at pollen fra vindbestøvede arter med stor pollenproduktion vil genfindes langt hyppigere end pollen fra insektbestøvede arter. Kendskab til pollensammensætningen i de forskellige perioder kan benyttes ved datering af fx knoglefund, hvorfra man kan afvaske pollen.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Filer

FilTilføjet af 
[+302421.801.svg (54.46 kB)

Lind. Pollendiagram for Østdanmark, der viser vegetationens udvikling de sidste ca. 12.000 år, dvs. sidste del af sidste istid og den nuværende mellemistid. I birke-fyrretid spreder skovene sig i Danmark, og den periode udgør begyndelsen af mellemistiden. Pollendiagrammer konstrueres ud fra boreprøver fra sø- og mosebunde, og de fortæller om sammensætningen af fortidens plantesamfund. Dog skal man bl.a. tage højde for, at pollen fra vindbestøvede arter med stor pollenproduktion vil genfindes langt hyppigere end pollen fra insektbestøvede arter. Kendskab til pollensammensætningen i de forskellige perioder kan benyttes ved datering af fx knoglefund, hvorfra man kan afvaske pollen.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/09/2010
Oprindelige forfattere
IbFri
31/01/2009
LSer
31/01/2009
Vedel
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki