myrtefamilien

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

myrtefamilien, Myrtaceae, familie af tokimbladede planter med 100-120 slægter og ca. 3500 arter. Det er stedsegrønne træer eller buske, i reglen med helrandede, læderagtige blade. I forskellige dele af planten findes harpiksgange med æteriske olier, ofte synlige i bladene som gennemskinnelige prikker. Blomsterne er regelmæssige med 4-5 frie kronblade og talrige støvdragere, der ofte er sammenvokset i grupper; i nogle slægter er støvtrådene farvede og mere fremtrædende end kronbladene. Frugtanlægget er mere eller mindre sammenvokset med blomsterbunden; frugten er ofte en forveddet kapsel, men kan også være et bær eller en stenfrugt. Familien er rigt repræsenteret i Australien og i øvrigt i tropiske egne; i Europa kendes kun en enkelt art, myrte. Den største australske slægt er eukalyptus (Eucalyptus) med ca. 600 arter; andre slægter som Calothamnus, Melaleuca og Verticordia er fremtrædende især i den vestaustralske buskvegetation. En vigtig tropisk slægt er Syzygium; "kryddernelliker" er de tørrede blomster af S. aromaticum. Guava (Psidium guayava) fra Sydamerika er et vigtigt frugttræ overalt i troperne.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
KIC
Oprindelig forfatter
AStr
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki