bakterieknolde

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bakterieknolde. Opgravet plante af fin kløver, Trifolium dubium, med bakterieknolde på rødderne.

bakterieknolde, 2-3 mm lange udvækster på rødder af planter, især fra ærteblomstfamilien. Knolden skyldes indtrængen af kvælstofbindende (nitrogenfikserende) bakterier af slægten Rhizobium, som lever i tæt symbiotisk forbindelse med roden.

Bakterien lever frit i jorden, indtil den inficerer en værtsplante gennem et rodhår; derved dannes en infektionstråd, som vokser videre ind mod rodens centrum, hvor cellerne begynder at dele sig, og snart efter kommer en lille knold til syne. Rodens celler i den indre del af knolden indeholder adskillige tusinde bakterier (bakteroider) frigivet fra infektionstråden; det er her nitrogenfikseringen foregår. I knoldens ydre del ligger ledningsstrengene, transportsystemet, der fra planten fører kulhydrat (energi) til bakteroiderne og nitrogenforbindelser fra knolden ind i planteroden.

Bakterieknolde. Nitrogenfikserende bakterier, Rhizobium, kan få planter af ærteblomstfamilien til at danne bakterieknolde. Bakterierne samles omkring roden, og rodhårene deformeres. Hvor bakterierne trænger ind i rodhårets cellevæg, dannes infektionstråde, der vokser ind mod rodens midte. Her frigives bakterier til celler, som er i stærk vækst og derved danner en bakterieknold. Bakterierne lever symbiotisk i rødderne og forsyner planten med nitrogen, mens bakterierne får andre næringsstoffer fra planten.

Indvendigt er knolden svagt rød pga. dens indhold af leghæmoglobin, som binder ilten til sig ved overfladen af den inficerede celle. Herved sikres den nødvendige lave iltspænding i cellerne, idet ilt ville hæmme det enzym, som medvirker ved nitrogenfikseringen.

Planter med bakterieknolde kan vokse i nitrogenfattig jord, og det har længe været kendt, at disse planter forbedrer jorden. Cato den ældre anbefalede således de romerske bønder at dyrke lupiner. Der findes også knolde med nitrogenfiksering på rødderne af træer og buske, som ikke hører til ærteblomstfamilien, fx hos rødel, havtorn og pors, men de dannes af en anden bakterieslægt, Frankia.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bakterieknolde. Nitrogenfikserende bakterier, Rhizobium, kan få planter af ærteblomstfamilien til at danne bakterieknolde. Bakterierne samles omkring roden, og rodhårene deformeres. Hvor bakterierne trænger ind i rodhårets cellevæg, dannes infektionstråde, der vokser ind mod rodens midte. Her frigives bakterier til celler, som er i stærk vækst og derved danner en bakterieknold. Bakterierne lever symbiotisk i rødderne og forsyner planten med nitrogen, mens bakterierne får andre næringsstoffer fra planten.

© Dette billede må du ...

Bakterieknolde. Opgravet plante af fin kløver, Trifolium dubium, med bakterieknolde på rødderne.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+285535.801.svg (169.09 kB)

Bakterieknolde. Nitrogenfikserende bakterier, Rhizobium, kan få planter af ærteblomstfamilien til at danne bakterieknolde. Bakterierne samles omkring roden, og rodhårene deformeres. Hvor bakterierne trænger ind i rodhårets cellevæg, dannes infektionstråde, der vokser ind mod rodens midte. Her frigives bakterier til celler, som er i stærk vækst og derved danner en bakterieknold. Bakterierne lever symbiotisk i rødderne og forsyner planten med nitrogen, mens bakterierne får andre næringsstoffer fra planten.

Admin

04/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
03/01/2010
Oprindelig forfatter
JDaM
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki