kloroplast

© SDE

Principtegning af kloroplast fra en frøplante. Yderst ses kloroplastens dobbeltmembran (ydre og indre membran), der omgiver stroma med grana- og stromathylakoider, hvis membraner afgrænser hulrum, der er i indbyrdes kontakt. Hos planter, der er tilpasset skyggefulde områder, er thylakoidstablen i grana højere end hos planter tilpasset stærkt sollys.

kloroplast, grønkorn, organel i de grønne planters celler, i hvilket fotosyntesen foregår. Kloroplasters grønne farve skyldes klorofyl, som indgår i organellets indre membransystemer, thylakoider. Kloroplaster har yderst en dobbeltmembran, der omgiver en matrix, stroma. I stroma ligger thylakoiderne som flade membransække, der i visse områder stables til grana (se granum). Den del af thylakoiderne, der ikke indgår i grana, kaldes stromathylakoider eller stromalameller.

I thylakoiderne foregår fotosyntesens lysreaktioner (optagelse af lysenergi og spaltning af H₂O til O₂ under dannelse af energirigt ATP og NADPH), og i stroma foregår mørkereaktionerne (reduktion af CO₂ til kulhydrat i Calvin-cyklus). Stroma kan indeholde kulhydrat i form af store stivelseskorn; stivelsen findes kun midlertidigt, da den om natten nedbrydes til sukkerstoffer, som transporteres til andre dele af planten. I stroma findes desuden cirkulært DNA og ribosomer af prokaryottypen. Ifølge endosymbiont-hypotesen er kloroplasterne opstået meget tidligt i planternes evolutionshistorie fra en blågrønalgelignende organisme.

Hos karplanter er kloroplaster som oftest ellipseformede i størrelsen 4-10 μm. Blågrønalger og andre fotosyntetiserende bakterier har ingen kloroplaster, men de har fotosyntetiske pigmenter indesluttet i specialiserede membransække i cytoplasmaet. Hos nogle algegrupper er der kun én kloroplast i hver celle, mens karplanter har flere, ca. 20-80 i de celler, der udgør assimilationsvævet. Kloroplaster udvikles hos karplanter fra umodne plastider, proplastider, der formerer sig ved deling. For at kloroplaster kan færdigudvikles, kræves lys. De findes derfor ikke i underjordiske organer, men kan dannes ved belysning, hvilket kendes fra grønne kartofler.