løsningsvæv, plantevæv med et eller flere lag tyndvæggede celler, der dannes på tværs gennem bladfoden forud for løvfald. Ved løvfald nedbrydes cellevæggene, især midtlamellen, og cellerne falder derved fra hinanden. Bladet hænger til slut kun fast på stænglen i ledningsstrengene, hvorefter vinden river det løs. Inden for løsningsvævet dannes et lag korkvæv, der beskytter bladarrets sårflade imod fx svampeangreb. Løsningsvæv dannes også ved grunden af frugtstilken hos modne frugter. Dannelsen fremmes af plantehormonerne abscisinsyre og ethylen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki