phloem

© Kirsten Tind

 

phloem, (af græsk phloios 'bark'), sivæv, væv hos karplanter til transport af især sukkerarter mellem alle dele af planten. Det består af sielementer, der er de egentlige transportceller, og forskellige slags parenkymceller samt basttaver og stenceller til afstivning (se styrkevæv). Der er to typer af sielementer: Siceller, der er lange og tilspidsede, og sirørsceller med endevægge, de såkaldte siplader. Ordet si refererer til grupper af små huller, siporer, som forbinder tilstødende sielementer. I sipladen er hullerne større, og transport i cellens længderetning er hurtig, op til 1 m/h. Mikroskopundersøgelser viser, at siporerne oftest er blokeret af polysaccharidet callose. Det findes formodentlig ikke i intakt væv, men dannes ligesom ansamlinger af det specielle P-protein i forbindelse med såring af planten. Fungerende sielementer mangler cellekernen, men plasmamembranen er til stede, og sielementerne står i forbindelse med tilstødende parenkymceller gennem talrige plasmodesmer. Sielementer fungerer normalt kun en vækstsæson og erstattes hos flerårige planter hvert år med nyt, sekundært phloem dannet af et særligt vækstlag, kambiet. En speciel og uforklarlig undtagelse findes hos de flerårige, enkimbladede planter, fx palmer, der ikke har sekundær vækst. Hos mosser findes et phloemlignende væv, leptom. Transport i phloemet forklares ved trykstrømning. Sukker, især sucrose, dannet ved fotosyntesen, transporteres aktivt ind i phloemet i bladenes ledningsstrenge.