carotenoider

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Carotenoider. Bladenes grønne farve skyldes klorofyl i kloroplasterne (grønkornene), hvor det er med til at indfange solens lys til brug i fotosyntesen. Røde blade, som fx hos blodbøg, er farvet af antocyaniner i vakuoler i cellerne. Om efteråret bliver de fleste planters blade gule, orange og røde. Gule og orange farver skyldes bladets indhold af carotenoider, som ses tydeligere, når bladenes klorofyl nedbrydes. Efterårsløvets farveintensitet afspejler vejret, idet lave temperaturer og meget sollys fremmer dannelsen af antocyaniner og dermed de røde farver.

carotenoider, gule og røde farvestoffer i planter; omfatter carotener og xantofyller. Carotenoider findes i alle grønne plantedele, hvor de er i stand til at omdanne overskydende lysenergi til varme. Uden carotenoider ville planter hurtigt blive dræbt af sollyset. Carotenoider i bladene bidrager også til ligesom klorofyl at opfange lys til brug for fotosyntesen. Carotenoider giver farve til mange frugter, fx tomat, til især gule blomster samt til efterårsløv.

Ordet carotenoid kommer af caroten og -id.

Carotenoider findes også som farvepigmenter hos visse dyr, bl.a. i krebsdyr i form af astaxanthin. Laks og ørreders kød får den karakteristiske laksefarve fra de krebsdyr, fiskene æder. I dansk ørredopdræt anvendes carotenoider i foderet til fisk over 500 g.

Hos fugle, bl.a. flamingoer, giver carotenoider fjerene rød farve. Carotenoiderne fås gennem føden, der består af krebsdyr og mikroskopiske alger. I zoologiske haver, hvor man af praktiske grunde fodrer med kunstfoder, tilsatte man tidligere gulerodsekstrakt til foderet for at opnå den ønskede farve. Senere gik man over til paprika, der farver kraftigere igennem, men i dag benytter man et koncentrat af carotenoidet canthaxanthin, der er et forstadium til det rigtige røde farvestof. Kun fugle, der har evnen til at omdanne canthaxanthin til det røde farvestof, bliver røde, når de indtager pulveret gennem føden.

Teknisk fremstilling

Carotenoider blev tidligere udvundet fra naturlige kilder ved ekstraktion; men nogle kommercielt betydningsfulde forbindelser, fx betacaroten og canthaxanthin, fremstilles i dag syntetisk i industriel målestok. Bioteknologiske produktionsmetoder er på udviklingsstadiet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Carotenoider. Bladenes grønne farve skyldes klorofyl i kloroplasterne (grønkornene), hvor det er med til at indfange solens lys til brug i fotosyntesen. Røde blade, som fx hos blodbøg, er farvet af antocyaniner i vakuoler i cellerne. Om efteråret bliver de fleste planters blade gule, orange og røde. Gule og orange farver skyldes bladets indhold af carotenoider, som ses tydeligere, når bladenes klorofyl nedbrydes. Efterårsløvets farveintensitet afspejler vejret, idet lave temperaturer og meget sollys fremmer dannelsen af antocyaniner og dermed de røde farver.

© Dette billede må du ...

Carotenoider. Bladenes grønne farve skyldes klorofyl i kloroplasterne (grønkornene), hvor det er med til at indfange solens lys til brug i fotosyntesen. Røde blade, som fx hos blodbøg, er farvet af antocyaniner i vakuoler i cellerne. Om efteråret bliver de fleste planters blade gule, orange og røde. Gule og orange farver skyldes bladets indhold af carotenoider, som ses tydeligere, når bladenes klorofyl nedbrydes. Efterårsløvets farveintensitet afspejler vejret, idet lave temperaturer og meget sollys fremmer dannelsen af antocyaniner og dermed de røde farver.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/10/2011
Oprindelige forfattere
HVS
29/01/2009
KOE
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki