klorofyl

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

klorofyl, bladgrønt, den vigtigste klasse af pigmenter, der medvirker i fotosyntesen (se også carotenoider). Klorofyl absorberer især blåt og rødt lys, hvorimod grønt lys ikke bliver absorberet, og derved får planterne deres grønne farve (se aktionsspektrum). Klorofyl er nødvendigt for planternes evne til at udnytte lysets energi ved fotosyntese. Andre pigmenter kan undtagelsesvis forekomme i så store mængder, at bladene på trods af deres indhold af klorofyl ikke ser grønne ud, fx blodbøgens blade. Klorofyl findes i plantens grønkorn (se kloroplast) og er altid bundet til specielle proteiner. Kemisk set har klorofyl en struktur, der ligner hæmgruppen i hæmoglobin, men klorofyl indeholder magnesium og ikke jern som hæmoglobin.

Ordet klorofyl kommer af gr. chloros 'gulgrøn, lysegrøn' og phyllon 'blad'.

Der findes flere slags klorofyl med en lidt forskellig opbygning: Planter, alger og blågrønalger har klorofyl a. Klorofyl b findes også i planter samt i visse algegrupper, fx grønalger. Klorofyl c eller klorofyl d findes sammen med klorofyl a i andre algegrupper. Mange bakterier kan udføre fotosyntese og indeholder en eller flere former for bakterieklorofyl, der kun adskiller sig lidt fra planters klorofyl. De forskellige former for klorofyl og bakterieklorofyl har forskellige absorptionsspektre. I en sø betyder det, at de nederste organismer i vandmassen ved at have en anden type klorofyl kan udnytte det lys, som ikke opfanges af de overliggende organismer. Se også celle og klorose.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
03/04/2010
Oprindelig forfatter
HVS
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki