kål

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Gastronomi
  2. Billeder (10)
  3. Filer (2)
Kål. Til venstre grønkål, til højre rosenkål.

© Sv.-E. Sandermann Olsen/IMS

Kål. Til venstre grønkål, til højre rosenkål.

kål, Brassica oleracea, havekål, plante i korsblomstfamilien. Kål dyrkes som foder- og grøntsagsplante i talrige kulturformer, der kan inddeles efter, hvilken del af planten der høstes, og hvordan denne er udformet. I Danmark udgjorde kålarealet i 1996 1432 ha.

Stamformen til havekål er muligvis Brassica sylvestris, vildkål, som vokser på klippekyster i Vesteuropa, fra Sydengland, Frankrig, Spanien og Portugal østpå til Italien. Det er en to- eller flerårig, op til 3 m høj, glat, delvis forgrenet urt, der ofte er noget forveddet ved basis.

Ordet kål kommer via oldsaksisk koli fra latin caulis 'stilk, stængel, kålstok'.
Rødkål.

© Olav Sejerøe

Rødkål.

De sukkulente, blåduggede blade er dybt delte ved basis, mens stængelbladene er hele, mere eller mindre lancetformede. Blomsterne er bleggule. Frugterne er 4-9 cm lange og 2-5 mm brede skulper med et kort, kegleformet næb.

Botanisk er systematikken uafklaret, og i nordiske floraværker betegner kål ofte slægten Brassica.

Arter og varieteter af havekål
1-4 er eksempler på dyrkede varieteter af Brassica oleracea, havekål. 5 er andre arter, underarter og varieteter af Brassica.
1. convar. acephala, planter med reduceret forgreningstendens og spiselig stængelknold (knudekål, fodermarvkål) og/eller spiselige endestillede bladrosetter på høj stok (grønkål, pyntekål og fodermarvkål):
var. sabellica grønkål
var. medullosa fodermarvkål
var. gongylodes knudekål
var. crispa pyntekål*
2. convar. capitata, planter der danner et mere eller mindre kompakt endestillet hoved opbygget af talrige spiselige blade med lille bladafstand:
var. sabauda savoykål
var. alba hvidkål
var. rubra rødkål
var. conica spidskål
3. convar. botrytis, planter med kort vegetativ ungdomsfase og med endestillede, evt. sidestillede (broccoli), tætte hoveder dannet af forgrenede, spiselige stængler og blomsteranlæg (broccoli) eller deformerede blomsteranlæg (blomkål):
var. botrytis blomkål
var. italica broccoli
4. convar. oleracea, planter med kraftige, ugrenede stængler og korte sideskud, der danner et tæt hoved af spiselige blade:
var. gemmifera rosenkål
5. eksempler på andre arter og varieteter af Brassica:
Brassica campestris ssp. campestris agerkål
Brassica campestris ssp. rapifera turnips
Brassica napus var. napobrassica kålroe
Brassica napus var. napus raps
Brassica nigra sort sennep
Brassica rapa ssp. chinensis pak-tsoi
Brassica rapa ssp. pekinensis kinakål
Brassica rapa ssp. rapa majroe
*pyntekål dyrkes som sommer/efterårsprydplante i haven eller som potteplante.
Note: convar. betegner en gruppe af varieteter; det fulde navn for grønkål er derfor Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica. Betegnelsen varietet (var.) erstatter ofte underart (ssp.) og omvendt, fx raps. Hvidkål, rødkål og spidskål betegnes undertiden som former, fx hvidkål, forma alba.

Gastronomi

Kål anvendes kogt, stegt, stuvet, farseret og marineret, i dag tillige rå i diverse råkostretter.

Spidskål.

© Olav Sejerøe

Spidskål.

Kål er den ældste kendte grøntsag og har været anvendt siden oldtiden; grønkål var i Nord- og Vesteuropa samt i Portugal basisfødemiddel. I løbet af 1600-t. vandt hovedkål frem, først hvidkål, senere rødkål. I samme tidsrum fik blomkål og savoykål en vis betydning i de finere køkkener. Rosenkål blev udviklet i Belgien i årtierne omkring 1800, men den fik først nogen udbredelse ca. 100 år senere.

Blomkål.

© Olav Sejerøe

Blomkål.

Fra slutningen af 1800-t. øgedes udbuddet af kål, og kålretter, fortrinsvis mælkestuvede, blev udbredt som dagligmad. I finere køkkener kom kål først til at spille en væsentlig rolle med nouvelle cuisine, der især tog spidskål og savoykål til sig. I slutningen af 1900-t. lanceredes nye slags kål, således broccoli og kinakål.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Gunnerales
  2. Trochodendrales
  3. Buksbomordenen (Buxales)
  4. Canellales
  5. Amborellales
  6. Hornbladordenen (Ceratophyllales)
  7. Magnolieordenen (Magnoliales)
  8. pompelmus
  9. sobær
  10. garbanzobønne

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+] 387277.801.svg (295.67 kB)

Kål. 1 Savoykål, 2 rødkål, 3 blomkål, 4 grønkål og 5 rosenkål.

Admin

05/02/2009

    [+] 390554.801.svg (5.97 kB)

    Kål. I 1996-97 producerede erhvervsjordbruget i Danmark 1 mio. hkg kål på lidt mere end 1400 ha. Der var store forskelle på udbyttet fra amt til amt, fx 747 hkg/ha af efterårs- og vinterhvidkål i Fyns Amt og 203 hkg/ha i Viborg Amt.

    		Admin

    05/02/2009

      Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

      Nyhedsbrev

      Redigering

      Om artiklen

      Seneste 2 forfattere
      MHansen
      17/03/2013
      Redaktionen
      13/02/2013
      Ekspert
      KIC
      Oprindelige forfattere
      Boyh
      31/01/2009
      KL
      31/01/2009
      © Denne artikel må du ...

      Emnetræ

      © Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki