fiskeri

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Fiskeri. Værdien af danske fiskeres fangster i 1995 fordelt på farvande. I alt 3 mia. kr., heraf industrifiskeri 0,9 mia. kr.

fiskeri, fangst af fisk, hvirvelløse dyr (rejer, muslinger, hummer m.m.) og hvaler (se hvalfangst) i havet og i ferskvand. Havenes levende resurser udgør en af de allerstørste proteinkilder i verden. Verdens samlede fangster fra hav og ferskvand var i 1970 ca. 65 mio. t. Siden er mængderne steget jævnt og har fra midten af 1980'erne ligget på knap 100 mio. t om året. Et fald i fangsten af saltvandsfisk i de senere år er til dels blevet opvejet af en stigning i mængden af fisk og skaldyr produceret i ferskvandsdambrug især i Asien.

Verdens største fiskerination (2003) er Kina med en samlet årlig fangst på ca. 16 mio. t. Hertil skal lægges fisk opdrættet i akvakultur (ca. 29 mio t i 2003). Herefter følger Peru, USA, Japan, Indien og Chile med 4-5 mio. t. Danmark (1,2 mio. t) er sammen med Norge (2,5 mio. t) og Island (1,9 mio. t) de eneste europæiske lande, der figurerer blandt de største fiskerinationer.

I verdens samlede fangster er det de pelagiske arter som sardiner og sild, der er mængdemæssigt mest betydningsfulde, mens der blandt de økonomisk vigtigste arter kan nævnes torskefisk (torsk, kulmulearter og Alaska Pollack), rejer mfl. Ca. 1/3 af verdens samlede fangster er industrifisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel og -olie.

Torsk er en af de almindeligste fisk i danske farvande.

Torsk er en af de almindeligste fisk i danske farvande.

Mens mange af fiskebestandene i Nordatlanten, det nordlige Stillehav og det sydøstlige Stillehav gennem de sidste årtier har været udsat for et for kraftigt fiskeri med fald i fangsterne til følge, findes der i andre havområder stadig store uudnyttede resurser. Dette hænger sammen med forskellen i den teknologiske udvikling mellem i-lande og ulande. Således består i-landenes fiskerflåder af højeffektive fartøjer med moderne fangstredskaber, især forskellige former for trawl og not, og fiskesøgningsinstrumenter som sonar og ekkolod; fiskeriet er industrialiseret.

I modsætning hertil er store dele af ulandenes fiskeri stadig baseret på små enheder, hvor redskaber samt afsætnings- og forarbejdningskapaciteten er begrænsende for udnyttelsen af fiskeresurserne. Det skønnes således, at ca. 80% af Jordens fiskere udøver deres erhverv på et primitivt og ineffektivt niveau, mens det er de resterende 20%, de industrialiserede fiskere, der tager 90% af verdens samlede fangster. Fiskeriet i visse ulande er dog inde i en rivende udvikling, og lande som Korea, Thailand, Indonesien og flere latinamerikanske stater er nu blandt de nationer, der fanger flest fisk. I-landenes fiskere, især japanske og russiske, driver i stort omfang fiskeri i farvande langt fra egne kyster; det samme gælder koreanske fiskere. Desuden har flere i-lande ved joint-venture-aftaler med ulande udnyttet ubefiskede bestande i disses nationale farvande. De største fiskerier finder sted i tempererede have ved kontinenternes vestvendte kyster i områder med upwelling, dvs. områder, hvor næringsrigt bundvand tvinges op ved kysterne og derved skaber mulighed for øget primærproduktion af alger, der i næste led betyder meget dyreplankton og således giver grundlag for store forekomster af pelagiske fisk.

Fiskeri. Udvalgte fiskerinationers andel af den gennemsnitlige årlige fangstmængde i verden 1990-93 (98,76 mio. t). Tallene for 1990 omfatter hele Sovjetunionen, de efterfølgende kun SNG.

I erkendelse af, at fiskeriproblemer ikke er nationale, og at fiskeresurserne er begrænsede, har man over hele verden oprettet internationale kommissioner, der gennem aftaler regulerer fiskeriet på mange forskellige arter; som eksempel kan nævnes den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC). I EU-farvandene reguleres fiskeriet af EU-Kommissionen efter rådgivning fra bl.a. ICES (Det Internationale Havforskningsråd).

Fiskefarvande

En meget stor del af verdens fiskeri foregår i nogle få, afgrænsede fiskefarvande.

Nordatlanten

Fiskeriet her er domineret af højt industrialiserede fiskerflåder fra vesteuropæiske lande og fra USA og Canada. Et primitivt fiskeri udøvet fra mindre fiskerlejer eksisterer i visse egne, men er uden større betydning. I mange europæiske lande, bl.a. Danmark, er det ganske vist forholdsvis små, enmandsejede enheder, der er grundlaget for de store fangster; men fiskeriet henregnes til det industrialiserede, idet såvel redskaber som udstyr til navigation og fiskesøgning er lige så avancerede som de, der anvendes i fiskerier med større fartøjer. En fiskeristruktur med små privatejede enheder står i modsætning til den, der er dominerende i fx Rusland, Japan, USA og Kina, hvor flåden fortrinsvis ejes af staten eller af store private rederier.

Fiskeri. Politisk vedtagne kvoter (rød linje) og de faktiske fangster (blå søjler) for fire vigtige fiskearter i Nordsøen (tal i 1000 t). I hele tiårsperioden er der blevet fanget betydelig større mængder makrel end tilladt. De varierende kvoter fordrer en høj grad af fleksibilitet inden for fiskerierhvervet.

På begge sider af Atlanten er det forskellige torskestammer, der har lagt grunden for det moderne fiskeri. Især op gennem 1950'erne skete der en voldsom vækst i torskefiskeriet, hvilket senere, angiveligt i en kombination med temperaturændringer, betød en nedgang i bestandsstørrelsen. Flere af Nordatlantens bestande af torskefisk er i dag stærkt decimerede. Fiskeriet ud for Newfoundland, der tidligere var meget stort, er i dag ophørt pga. en alt for lille bestand.

Af stor betydning især i NØ-Atlanten er sildefiskeriet. Moderne, effektive notfartøjer var medvirkende til en nedfiskning af sildebestanden i 1960'erne og 1970'erne; et gennemført sildestop fra 1977 bevirkede, at Nordsøens sildebestand igen nåede op på et acceptabelt niveau. Gennem en stram kvotepolitik forsøger man at opretholde et bæredygtigt sildefiskeri. En række andre arter, fx rødspætte, pighvar, sej, kuller, rejer og jomfruhummer, er også af betydning i trawlfiskeriet i NØ-Atlanten.

Industrifiskeriet efter arter som tobis, sperling, lodde og blåhvilling, der anvendes til fiskemel og -olie, har siden 1960'erne været i voldsom vækst i Nordsøen og tilstødende farvande. Industrifisk udgør mængdemæssigt langt over halvdelen af de landede fisk fra dette havområde. Indførelsen af fiskerigrænser indtil 200 sømil fra kysten betød store begrænsninger i europæiske fiskerflåders operationer i NV-Atlanten og for den daværende Sovjetflådes fiskeri i bl.a. Norskehavet. Allerede i 1975 havde Island udvidet sin fiskerizone til 200 sømil, og Norge og EU fulgte snart efter. 200 sømils-fiskerizonerne blev folkeretligt anerkendt ved FNs havretskonvention af 1982.

Centrale og sydlige Atlanterhav

I de fleste havområder er mange af de traditionelle småfiskerier stadig eksisterende side om side med det industrialiserede storfiskeri. Et af de mest betydningsfulde fiskerier i det centrale østatlantiske hav er det, der foregår ud for NV-Afrika, hvor upwelling giver basis for fiskeri efter forskellige sardinarter. Upwelling betegner tilførsel af næringssalte (fosfater og nitrater), der kommer fra opstrømmende koldt bundvand, når stærke fralandsvinde driver overfladevandet væk fra kystområder. Næringssaltene sætter gang i produktionen af planteplankton, der igen nærer dyreplankton, som er føde for pelagiske fisk som sardiner og forskellige andre sildefisk. Marokko er et eksempel på et uland, hvis fiskeri er ekspanderet voldsomt, men hvor andre nationer (Rusland, Spanien) også driver et intensivt fiskeri.

På den anden side af Atlanten er det især i Den Mexicanske Golf, der hentes store fangster; menhaden (en sildefisk) og rejer er de vigtigste arter. USA, Japan og Sydkorea deltager her i det industrialiserede fiskeri. På begge sider af Sydatlanten deltager fjernfiskerflåder fra bl.a. Japan og Rusland i fiskeriet efter kulmulearter og sardiner. Desuden fisker japanerne en del blæksprutter ved Argentina. Både i Afrikas og Sydamerikas kyststater sker en stadig udvikling i fiskeriet hen imod et mere industrielt drevet erhverv.

Nordlige Stillehav

Japan, Kina, USA, Canada og Rusland er de dominerende fiskerinationer i det nordlige Stillehav. Kystnære traditionelle fiskerier eksisterer i mangfoldige afskygninger i alle kyststaterne, men de største mængder tages af de nævnte staters havgående, industrialiserede fartøjer. Kina, Korea og Taiwan har gennem de seneste årtier udviklet deres fiskeri her betragteligt. Arter af betydning er Alaska Pollack (en sejart) og helleflynder i den nordlige del samt sildefisk og sardiner i Det Japanske Hav. I lighed med udviklingen i NØ-Atlanten har sildebestandene lidt under et for kraftigt fiskeri med snurpenot. Stadig udgør fangsterne fra det nordlige Stillehav ca. 1/3 af verdens samlede fangster.

Sydlige Stillehav

Det skønnes, at dette havområde rummer de største uudnyttede fiskeresurser. Det gælder især havet omkring Indonesien. De betydeligste industrialiserede fiskerier er koncentrerede ud for Chile og Peru, men desuden drives et intenst tunfiskeri i det åbne ocean. De nævnte stater sammen med Filippinerne, Mexico og USA tager de største fangster. Ørigernes og Indiens fiskeri er for størstedelens vedkommende baseret på små enheder med beskeden teknologi. Australiens og New Zealands fiskerier er i kraftig udvikling, men resurserne anses for at være begrænsede, og her har man problemer med for kraftigt fiskeri, som på mange områder ligner forholdene i NØ-Atlanten. Se også Danmark (fiskeri), EEZ, ferskvandsfiskeri, fiskeribiologi, fiskerikommissioner, fiskeripolitik, fiskeritraktat, lystfiskeri, akvakultur.

Fiskeredskaber

Fiskeri. De mest anvendte redskaber i dansk fiskeri.

Fiskeri. De mest anvendte redskaber i dansk fiskeri.

Fiskeredskaber kan groft inddeles i "passive" og "aktive". Passive fiskeredskaber anbringes på en fast position i vandet, og fiskeren foretager sig derefter ikke noget, før de igen hives op. Fisken fanges, fordi den tilfældigt rammer redskabet, eller fordi den lokkes til med madding. Aktive fiskeredskaber bevæges gennem vandet og fanger en del af (sjældent alle) de fisk, der befinder sig i redskabets bane.

Fiskenet er ikke betegnelse for en redskabstype, men er det råmateriale, der anvendes i mange forskellige redskabstyper. Fiskenet blev tidligere knyttet ved håndkraft af naturfibre, i dag fremstilles de maskinelt af syntetiske materialer, fx polyamid, polyethylen og polypropylen. Til mange fiskeredskaber benyttes flere forskellige nettyper, der knyttes sammen i hånden, og vodbinderi er også i dag et væsentligt følgeerhverv for fiskeriet. Materiale, maskestørrelse og trådtykkelse i fiskenettet er afhængige af, til hvilket fiskeri redskabet skal benyttes.

Fiskeline, der bl.a. anvendes ved fiskeri med kroge, var i ældre tider fremstillet af bomuld, hamp, manila, silke eller hår. Med nutidens syntetiske materialer, fx polyamid og polyethylen, kan man fremstille liner, der er tyndere (ned til under 1/10 mm i diameter), næsten usynlige i vand og samtidig mange gange stærkere. Til fiskeri efter særlig store og stærke fisk som fx tunfisk og hajer kan den del af linen, der er nærmest krogen, være fremstillet af stålwire.

Passive redskaber

De vigtigste passive fiskeredskaber er garn, bundgarn, ruser, langliner (kroge) og tejner.

Fiskeri. Værdien (i alt 3 mia. kr.) og mængden (i alt 2 mio. t) af danske fiskeres fangster (i danske og udenlandske havne) i 1995 fordelt på arter.

Garn, også kaldet nedgarn, er rektangulære net, der placeres på havbunden eller mellem havoverflade og bund. Trådene i garnet er meget tynde og gennemsigtige. Overkanten af garnet er påsat en form for opdrift (flamingo, plastickugler), mens underkanten er forsynet med en blyline eller anden form for vægt. Det bevirker, at garnet står lodret i vandet. Da garnet er næsten usynligt, svømmer fisken ind i det og bliver filtret ind i de tynde tråde eller hænger fast i netmaskerne ved gællerne eller finnerne. Garnene holdes på bunden ved hjælp af små ankre, dræg, og markeres i overfladen med bøjer. Garn bruges i såvel det kystnære som i det havgående fiskeri til fangst af bl.a. rødspætter, tunger, torsk, kulmule og pighvar. Drivgarn hænger nær havoverfladen og er ikke forankrede; disse anvendes til fx sild, laks og tunfisk.

Bundgarn må ikke forveksles med de ovenfor nævnte garn, da de er ganske anderledes i deres opbygning og virkemåde. Bundgarn benyttes på lavt vand ved kysterne, og de fæstnes til pæle. De kan være opbygget på mange måder; et typisk dansk bundgarn består af en "rad", der går vinkelret ud fra kysten og ender i "hovedet". Når fisk, der trækker langs kysten, rammer raden, søger de ud langs denne og ender til sidst i hovedet, hvorfra de ikke kan finde ud. Fiskeren røgter som regel sit bundgarn en gang i døgnet. Der fanges hovedsagelig sild, makrel, ål og hornfisk.

Ruser er cylindriske net, der kun er åbne i den ene ende. Inde i rusen er en eller flere indsyede tragte (kalv), der bevirker, at de fangede fisk ikke kan finde ud igen. Ruser er i lighed med bundgarn normalt fastgjort til pæle på lavt vand (pæleruser), men kan dog også være monteret med ankre eller andre former for synk (kasteruser). Ruser er af mindre betydning i erhvervsfiskeriet i Danmark, men er populære blandt fritidsfiskere, da de kan håndteres fra små både uden brug af maskineri. Ruser bruges især til fangst af ål, torsk og rejer langs kysterne, men også i søer og åer er de meget anvendelige.

Thyfisker fanger torsk med langline.

Thyfisker fanger torsk med langline.

Langlinen er et passivt krogredskab, hvor et større eller mindre antal kroge via korte liner, tavser, hver er fastgjort til hovedlinen, der kan være mange kilometer lang. Krogene påsættes madding i form af muslingekød, sildestykker eller andet og efterlades nogle timer på havbunden, hvor de fastholdes af ankre. Langliner anvendes i Danmark mest til fiskeri efter torsk, helleflynder og kuller. Liner med kroge kan også ved hjælp af små bøjer anbringes nær overfladen, fx når man fisker efter laks og sildehajer. På verdensplan er langliner meget anvendt, men har siden 1950'erne haft mindre betydning i Danmark.

Tejner er fælder, hvori fisk eller skaldyr fanges vha. lokkemad. Tejnen kan være fremstillet af træ, flettet af vidjer eller være af syntetiske materialer. Lokkemaden anbringes inde i tejnen, og når først dyret er inde, kan det ikke finde ud igen. I Danmark bruges tejner især til fangst af hummer og taskekrabber, mens den andre steder i verden, ofte under betegnelsen fiskefælde, også anvendes til fangst af fisk. De passive fiskeredskaber nævnt her er de mest anvendte, men der findes talrige varianter over hele verden.

Aktive redskaber

På verdensplan er de vigtigste aktive fiskeredskaber trawl og forskellige variationer heraf samt snurrevod og (snurpe)not.

Trawl er det altdominerende fiskeredskab og samtidig det, der kan anvendes til flest forskellige fiske- og skaldyrsarter. Det er i princippet en stor netpose, der slæbes efter fiskefartøjet (trawleren) i stålwirer. Trawlen sier så at sige fiskene fra det vand, som den trækkes igennem. Trawl kan slæbes ved bunden (bundtrawl) eller mellem overflade og bund (flydetrawl). For at holde trawlen udspilet vandret under fiskeriet er der på hver side fastgjort en trawlskovl, som er en plade af træ eller jern. Pga. skovlenes udformning skærer de ud til siderne, når der slæbes på redskabet, og trawlen holdes derved åben. I lodret plan bevares trawlens åbning ved at forsyne overkanten med opdrift i form af luftfyldte plastickugler og underkanten med vægte af bly og/eller jernkæder. Bomtrawl holdes åben vha. en jernbom. Trawl kan undertiden med fordel slæbes af to fartøjer, hvorved den indbyrdes afstand mellem disse sørger for at holde trawlen åben i vandret plan. Trawling med to fartøjer kaldes dobbeltslæbning eller tvillingtrawling.

Vod ligner i opbygning trawl, men anvendes på en anden måde, idet man ved vodfiskeri først lægger vod og træktove ud i en cirkel og derefter trækker voddet hen imod et forankret fartøj (snurrevod) eller op på stranden (landdragningsvod). I det moderne snurrevodsfiskeri lægges 4-6 km tove ud med voddet fastgjort i midten. Tovene og voddet synker til bunds, og når der hives på tove og vod, skræmmer tovenes bevægelse hen over bunden fiskene foran, så de til sidst havner i selve voddet. Snurrevod bruges især til fiskeri efter rødspætter og torsk.

En variant af snurrevoddet blev senere udviklet af skotske fiskere. Ved denne form, som man også i Danmark benævner ved det engelske navn fly-shooting, ankres kutteren ikke op, mens der hives på voddet, men der sejles langsomt fremad samtidig; der er således nærmest tale om en mellemting mellem snurrevod og trawl. Fly-shooting er især velegnet til fangst af torsk og kuller.

Snurpenot, der udelukkende anvendes til fangst af pelagiske, stimedannende fisk som sild, makrel, lodde, brisling og tun, er sædvanligvis et omfangsrigt redskab, der følgelig kræver store fartøjer. Selve noten er et næsten rektangulært net på op til 600 m længde og 70 m bredde. Noten sættes rundt om en fiskestime, der i forvejen er lokaliseret med sonaren. Når stimen er omgivet af netvæggen, snøres (snurpes) nettet sammen i bunden, og stimen lukkes inde. Fra noten pumpes fisken om bord i fartøjet med en fiskepumpe. Notfiskeri er særdeles effektivt, hvis man rammer stimen, og hvis den ikke når at undslippe; dette sker dog ikke sjældent.

Kroge anvendes også som aktive redskaber, fx bruges håndline over store dele af verden. Håndlinefiskeri, også kaldet pilkefiskeri, udøves i al sin enkelhed med en line, hvortil er fastgjort et lod og en eller flere kroge med kunstig eller naturlig madding. Ved rykvise bevægelser med linen lokkes fisken til at bide på krogen. Til dette fiskeri anvendes også fiskestænger, der dog hovedsagelig bruges af lystfiskere (se lystfiskeri). Ved dørgning (trolling) slæbes en eller flere kroge (blink) efter båden; det bruges til fangst af bl.a. makrel og tun.

Mange andre fiskeredskaber end de her nævnte benyttes overalt i verden, og især i det kystnære fiskeri har man udviklet specielle redskaber til fangst af lokale arter. I erkendelse af, at fiskeresurserne undertiden fiskes på en uhensigtsmæssig måde, har man de senere år koncentreret udviklingen af redskaberne i retning af at gøre dem mere selektive. Ved at ændre konstruktion og maskestørrelse i visse sektioner af trawl og vodredskaber har man opnået, at bifangster af uønskede arter og undermålsfisk frasorteres i redskabet. Herved reduceres dødeligheden af de fisk, der ikke anvendes.

Læs også om fiskeredskabernes historie.


Fiskefartøjer

Fiskefartøjer rækker i størrelse fra enmandsbetjente joller på ganske få BRT (bruttoregisterton) til fabrikstrawlere på ca. 4000 BRT. Fartøjerne kan klassificeres efter den fiskemetode, der anvendes, og som også er bestemmende for design, indretning og størrelse. Trawlere fisker med trawl, notbåde fisker med snurpenot, linebåde med langliner (kroge), snurrebåde med snurrevod etc. Trawlere kan igen opdeles i hæktrawlere og sidetrawlere, betegnelser, der henviser til, hvorledes trawlen håndteres om bord; på hæktrawlerne hives trawlen om bord over agterenden (hækken), mens man på sidetrawlerne hiver ind over siden. Betegnelsen fiskekutter bruges mere bredt af ikke-fagfolk om mindre fartøjer, uanset hvilket redskab fartøjet anvender.

På fiskefartøjer med stor aktionsradius forarbejdes fangsten ofte om bord og fryses klar til salg. Sådanne fartøjer benævnes fabrikstrawlere. De må ikke forveksles med industritrawlere, som er fartøjer, der udelukkende fisker efter industrifisk, dvs. fisk, der forarbejdes i land til fiskemel og -olie. På fartøjer, der ikke har fryselast, opbevares fangsten efter rensning nediset.

Designet af fiskefartøjer er i høj grad bestemt af lange traditioner i de enkelte lande. De fleste mindre fartøjer blev tidligere bygget af træ, mens de større, havgående er stålfartøjer. Glasfiber anvendes i stigende grad til bygning af de mindste fartøjer. Over hele verden er fiskefartøjer forsynet med et let synligt registreringsnummer, der angiver fartøjets tilhørsforhold, fx vil et fartøj fra Skagen være mærket med et S efterfulgt af et nummer.

Læs også om fiskefartøjernes historie og om fiskeriets historie.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Fiskeri. De mest anvendte redskaber i dansk fiskeri.

© Dette billede må du ...

Fiskeri. Politisk vedtagne kvoter (rød linje) og de faktiske fangster (blå søjler) for fire vigtige fiskearter i Nordsøen (tal i 1000 t). I hele tiårsperioden er der blevet fanget betydelig større mængder makrel end tilladt. De varierende kvoter fordrer en høj grad af fleksibilitet inden for fiskerierhvervet.

© Dette billede må du ...

Fiskeri. Udvalgte fiskerinationers andel af den gennemsnitlige årlige fangstmængde i verden 1990-93 (98,76 mio. t). Tallene for 1990 omfatter hele Sovjetunionen, de efterfølgende kun SNG.

© Dette billede må du ...

Fiskeri. Værdien (i alt 3 mia. kr.) og mængden (i alt 2 mio. t) af danske fiskeres fangster (i danske og udenlandske havne) i 1995 fordelt på arter.

© Dette billede må du ...

Fiskeri. Værdien af danske fiskeres fangster i 1995 fordelt på farvande. I alt 3 mia. kr., heraf industrifiskeri 0,9 mia. kr.

Viser 5 af 5 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+327073.801.svg (176.85 kB)

Fiskeri. De mest anvendte redskaber i dansk fiskeri.

Admin

05/02/2009

[+334596.801.svg (5.66 kB)

Fiskeri. Værdien af danske fiskeres fangster i 1995 fordelt på farvande. I alt 3 mia. kr., heraf industrifiskeri 0,9 mia. kr.

Admin

05/02/2009

[+334597.801.svg (7.7 kB)

Fiskeri. Værdien (i alt 3 mia. kr.) og mængden (i alt 2 mio. t) af danske fiskeres fangster (i danske og udenlandske havne) i 1995 fordelt på arter.

Admin

05/02/2009

[+334699.601.svg (443.2 kB)

Fiskeri. Udvalgte fiskerinationers andel af den gennemsnitlige årlige fangstmængde i verden 1990-93 (98,76 mio. t). Tallene for 1990 omfatter hele Sovjetunionen, de efterfølgende kun SNG.

Admin

05/02/2009

[+339303.801.svg (10.81 kB)

Fiskeri. Politisk vedtagne kvoter (rød linje) og de faktiske fangster (blå søjler) for fire vigtige fiskearter i Nordsøen (tal i 1000 t). I hele tiårsperioden er der blevet fanget betydelig større mængder makrel end tilladt. De varierende kvoter fordrer en høj grad af fleksibilitet inden for fiskerierhvervet.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/01/2010
Oprindelig forfatter
HFli
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki