lamarckisme (Verificeret)

Læs også
• darwinisme
• evolution
• intelligent design

Det er de mest læste artikler i emnet Evolutionslære
Til forsiden

Jean Baptiste Lamarck. Portræt fra begyndelsen af 1800-t., da hans videnskabelige produktion toppede.

lamarckisme, (efter J.B. Lamarck), den antagelse, at erhvervede egenskaber nedarves, eksempelvis at et organ, som udvikles kraftigt hos et individ som følge af flittig brug, også er specielt veludviklet hos dette individs efterkommere. Lamarckisme indgik som et delelement i Lamarcks evolutionsteori, men ikke som hans originale idé. Lamarck gengav blot en gammel og meget udbredt opfattelse, og hans navn blev da også først for alvor knyttet til idéen efter gennembruddet for Darwins tanker om evolutionens forløb (via talrige forgreninger fra én fælles stamform), se Charles Darwin, darwinisme og evolution.

Betegnelsen lamarckisme for mekanismen bag evolution blev foreslået af Ernst Haeckel i 1860'erne. Han var ironisk nok overbevist darwinist og beundrer af Darwin. Selv ville Darwin ikke vedgå sig nogen inspiration fra Lamarck, selvom han i sin pangeneseteori foreslår en mekanisme som supplement til den naturlige selektion, der på mange måder ligner Lamarcks. Da idéen på dette tidspunkt var frigjort fra Lamarcks egne tanker om selve evolutionens forløb (som et antal afstamningsmæssigt uafhængige, opstigende linjer), bruges ofte betegnelsen neolamarckisme om selve evolutionsmekanismen.

Teorien blev først for alvor kontroversiel i forbindelse med debatten om hård versus blød arv i slutningen af 1800-t. (se gen, genetik og August Weismann). Hård arv, dvs. at gener ikke kan ændres i en forudbestemt retning, sejrede, og siden er tilfældig mutation sammen med naturlig selektion blevet de centrale elementer i darwinismen. I takt hermed har idéen om erhvervede egenskabers nedarvning været på et stadigt, men langsomt tilbagetog.

Helt op i 1900-t. har fremtrædende forskere troet på en lamarckistisk arvegang, fx den østrigske biolog Paul Kammerer (1880-1926), hvis skæbne er beskrevet af Arthur Koestler i The Case of the Midwife Toad (1971, da. Den manipulerede frø, 1972). Endelig blev Lamarcks navn trukket ind i videnskabshistoriens måske mest fatale fejltagelse, Lysenko-affæren (se T.D. Lysenko), hvor Stalin ophøjede en lamarckistisk baseret teori til en sovjetisk statsideologi med en påfølgende bandlysning af den mendelske genetik, hvis udøvere blev forfulgt og deres landbrugsvidenskab forbudt med et katastrofalt fald i høstudbyttet til følge.


Fra boghandlen

Bøger fra g.dk fundet ved søgning på lamarckisme

  • Beck-Nielsen, ClausSelvmordsaktionen

    En rejse med demokratiet til IrakFørste januar 2004 går to eksemplariske europæere, Nielsen og Rasmussen, over grænsen til Irak. Med sig har de Demokratiet - en aluminiumsboks, ... Læs mere

  • Beck-Nielsen, ClausSelvmordsaktionen

    En rejse med demokratiet til IrakFørste januar 2004 går to eksemplariske europæere, Nielsen og Rasmussen, over grænsen til Irak. Med sig har de Demokratiet - en aluminiumsboks, ... Læs mere

  • Kirkegaard, Ole LundFrække Friderik

    Han hedder frække Friderik, og han er den eneste dreng i verden, der bor på en tørresnor. Han er så doven, at han helst vil sove hele dagen. En dag går Friderik en tur rundt ... Læs mere

  • KASSIR,SAMIRAt være araber

    At være araber er et medrivende og velskrevet essay om det Samir Kassir beskriver som ´den arabiske ulykke´ – den politiske og intellektuelle stagnation i d ... Læs mere

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/10/2009
Ekspert
JTHø
Oprindelig forfatter
BChr
31/01/2009

Kom godt i gang med ...

Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki