genom

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Underemner

genom, arvemasse. Et individs genom omfatter den genetiske information, det grundlagdes med ved befrugtningen, dvs. det arvemateriale som æg og sædceller har bidraget med. Ved en arts genom forstår man derimod det minimum af arvemasse, som kendetegner arten. Menneskets genom omfatter således de 25 DNA-molekyler, der er repræsenteret i de 22 autosomer, i kønskromosomerne X og Y og i mitokondrierne.

Mitokondrie-DNA er fysisk adskilt fra kromosom-DNAet i cellekernen og betegnes derfor ofte som et selvstændigt genom, mitokondriegenomet, i modsætning til kernegenomet.

Ordet genom kommer af gen og -om, egl. 'arve-enhed'.

Genomer varierer meget i størrelse. Viroider er infektiøse RNA-molekyler, der kan bestå af fx kun 359 nukleotider. De mindste virusgenomer er ca. ti gange større. I 1995 blev det første bakteriegenom (Haemophilus influenzae) på knap 1,9 mio. basepar sekvensbestemt, og i 1996 blev gærgenomet (Saccharomyces cerevisiae) på 12 mio. basepar færdigsekventeret. Sekvensen af menneskets genom på lidt over 3 mia. basepar forelå i 2003, idet resultaterne af yderligere analyse dog stadig (2011) publiceres. Se også human genom-projektet.

Trykt i bogform med den samme tekstmængde pr. bind som denne encyklopædi ville gærcellens genom fylde mere end to bind med tegnene for de fire baser: A, G, T og C (hhv. adenin, guanin, thymin og cytosin, se DNA). Bananfluens genom ville fylde 28 bind og menneskets hele 556 bind, mere end 22 hyldemeter.

Læs mere om genomet i underemnerne herunder.

Underemner

genom (ny teknologi)

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

genom

Indholdsfortegnelse

Underemner

Kommentarer

Find bøger

Mest læste artikler

Tags

Redigering

Om artiklen

Emnetræ