William Bateson

© FOCI

William Bateson.

William Bateson, 1861-1926, engelsk biolog, en af genetikkens grundlæggere.

Efter skolen, hvor Bateson betegnedes som "en vag dreng uden mål", kom han til universitetet i Cambridge, hvor han uddannede sig til zoolog og botaniker. Fra 1883 tilbragte han et par år i USA, hvor han bl.a. undersøgte evolution og variation hos biller. Han søgte at forstå de symmetri- og leddelingslove, som styrer levende væseners organiske mønstre. Hjemvendt til Cambridge som forsker og underviser udgav han i 1894 værket Materials for the Study of Variation, Treated with Special Regard to Discontinuity in the Origin of Species, hvor han på basis af omfattende feltstudier argumenterer for, at arter ikke udvikler sig gradvis, som Darwin mente, men diskontinuert, dvs. ved en serie spring fra en form til en anden. Værket var et led i kontroversen mellem darwinistiske "biometrikere", som holdt på jævnt varierende egenskaber, og "mutationisterne", der mente, at nye arter opstår ved pludselige forandringer (mutationer).

I 1900 stødte Bateson på den østrigske munk Gregor Mendels epokegørende, men helt oversete studier fra 1865 af arvegangen hos ærter. De understøttede Batesons teori om diskontinuert arv. Han fik Mendels afhandling oversat og virkede for etableringen af arvelighedsforskning som en selvstændig biologisk disciplin; Bateson brugte første gang ordet genetik i 1905. Han påviste, at arvegangen i medfødte stofskiftesygdomme kunne gives en klar mendelsk fortolkning, og han opdagede, at gener kunne vekselvirke indbyrdes. Han opkaldte sønnen Gregory efter Gregor Mendel. Bateson accepterede aldrig idéen om naturlig selektion og nåede ikke at opleve syntesen af darwinisme og genetik; se også neodarwinisme.