Danmark - landbrug

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Danmark. Køer springer til glæde for gæsterne ved et åbent hus-arrangement på et økologisk landbrug. Ved sådanne arrangementer viser de økologiske landmænd gerne rundt i staldene og snakker om dyrevelfærd, velsmag mv. med de besøgende byboere. Fotografi fra 2006.

Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 mio. mennesker svarende til tre gange Danmarks befolkning. Selvom landbrugets rolle i den samlede danske økonomi er blevet stadig mindre i takt med industrialiseringen og hele den økonomiske udvikling, er det fortsat et centralt erhverv i kraft af nettovalutaindtjeningen og beskæftigelsesvirkningen og som leverandør af daglige fødevarer. Da landbruget beslaglægger næsten 2/3 af landets samlede areal, har erhvervet også en vigtig rolle som forvalter af både kultur- og naturlandskabet.

Landbrugsareal

Danmarks samlede landbrugsareal udgjorde i 2012 2,65 mio. ha (62 % af landets areal). Topografisk er arealet velegnet til dyrkning, og planteproduktionen er begunstiget af et normalt godt klima og en god nedbørsfordeling. Landbrugsarealet toppede i 1930'erne med 3,270 mio. ha (76 % af Danmarks totalareal). Arealreduktionen er sket ved afgivelse af landbrugsjord til byudvikling og rekreative formål, især siden 1960. Samtidig er der sket store ændringer i bedriftsstrukturen.

Bedriftsstruktur

Antallet af landbrugsbedrifter lå i første halvdel af 1900-t. lige omkring 200.000 med et gennemsnitsareal på ca. 16 ha, men efter 1950 begyndte antallet at falde svagt. Fra 1960 tog denne udvikling til, og der forsvandt i gennemsnit 5000 landbrugsbedrifter pr. år i 1960'erne. I 1970'erne og 1980’erne aftog nedgangen til 2600 om året, og i 1990'erne var reduktionen 2300 årlig til 52.600 bedrifter i 2000. I 2012 var antallet af bedrifter reduceret til 39.930 med et gennemsnitsareal på 66 ha. Reduktionen har været mest udtalt blandt heltidsbedrifter, og denne udvikling forventes fortsat, således at der i 2020 vil være ca. 8000 heltidsbrug med et betydeligt gennemsnitsareal. Samtidig er der sket ændringer i driftsformerne; landmændene koncentrerer i stigende grad deres indsats på kun én driftsgren, og specialiseringen i den animalske produktion har ført til færre, men større besætninger. Baggrunden for ændringerne i både bedriftsstruktur og driftsform er kravene om en konstant forbedret produktivitet som modvægt til faldende bytteforhold og rentabilitetsudvikling.

I dansk landbrug er selvejet dominerende med over 90 % af bedrifterne i enkeltmandseje. Resten er under forskellige selskabsformer eller ejet af stat, kommuner, fonde mv. Selskaber er dominerende i gartneriet. De forpagtede arealer udgør 1/3 af landbrugsarealet, fortrinsvis gennem tilforpagtning af jord.

Beskæftigelse

I 2012 beskæftigede landbrug og gartnerier 66.000 personer eller knap 2,5 % af landets arbejdsstyrke. I flere udkantskommuner udgør beskæftigelsen i jordbruget over 10 % af alle beskæftigede. Produktionen i primærerhvervene har stor betydning for beskæftigelsen i hele fødevaresektoren, da det er her, at hovedparten af råvaregrundlaget skabes.

Råvarerne fra primærerhvervene videreforarbejdes i fødevareindustrien – mejerier, slagterier, brød- og drikkevarefabrikker osv. Her var der 53.000 ansatte (ekskl. fiskeforarbejdningsvirksomheder). Den primære produktion sammen med forarbejdningen beskæftiger således i alt lidt over 4,5 % af arbejdsstyrken. Dertil kommer yderligere 56.000 i forsynings-, transport- og andre servicevirksomheder. Den direkte og afledte beskæftigelsesvirkning af jordbrugserhvervene var således på i alt 175.000 personer, svarende til ca. 6,5 % af alle beskæftigede. 

Produktion

Det årlige høstudbytte i planteproduktionen udgør (2012) godt 170 mio. afgrødeenheder, hvoraf over halvdelen er kornafgrøder. Ca. 80 % af planteproduktionen anvendes som foder til husdyrholdet, primært svin og kvæg.

Produktionen af svinekød er fra 1995 steget med 25 % til 1,9 mio. t i 2012. Mælkeproduktionen har været svagt stigende (5 mia. kg) siden mælkekvotens indførelse i 1984. Bestanden af malkekøer er imidlertid blevet halveret i perioden, da ydelsen per ko næsten er steget til det dobbelte. I 2012 ydede malkekøer i gennemsnit 9.019 kg. mælk årligt.

Bruttofaktorindkomsten (BFI) i dansk landbrug udgjorde i 2012 32,8 mia. kr. Dertil kommer bruttofaktorindkomsten i forarbejdningsvirksomhederne på ca. 18 mia. kr. Ca. 2/3 af landbrugsproduktionen går til eksport, som i 2012 indbragte 86 mia. kr. (eksklusive fiskeriprodukter). Dette svarer til 14 % af den samlede danske vareeksport. Medregnes eksporten af agroindustrielle produkter (landbrugsmaskiner, enzymer mv.) samt eksporten af biobaserede produkter beløber den samlede eksport sig til knap 1300 mia. kr. i 2012 eller 22 % af den samlede vareeksport.

Landbrugspolitik

Dansk landbrug er i høj grad styret af landbrugspolitikken i EU. Økonomisk har dansk landbrug haft stor fordel af EU's landbrugspolitik.

Med EU-reformen i 1992 blev der iværksat en gradvis omlægning af tidligere støtteordninger med henblik på en reduktion af såvel landbrugsproduktionen som støtten, bl.a. gennem braklægning og arealtilskud frem for prisstøtte. Reformprocessen fortsatte i det efterfølgende tiår, og fra 2005 er størsteparten af arealtilskud og dyrepræmier gjort uafhængig af produktionens størrelse hos den enkelte landmand, og priserne er tilnærmet verdensmarkedets. Indkomststøtten til den enkelte landmand er herefter baseret på et antal betalingsrettigheder, som han i 2005 fik tildelt på basis af den hidtidige produktion.

Miljø og natur

Da landbruget er et primærerhverv, vil produktionen uundgåeligt påvirke det omgivende miljø. Samfundets hidtidige bekymring har især været rettet mod anvendelsen af bekæmpelsesmidler samt tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. For at begrænse effekten af disse har Folketinget gennem de sidste årtier iværksat flere handlingsplaner. Der er opnået store resultater af indsatsen.

Siden 1990 er landbrugsproduktionen vokset 18 %, alt imens der samtidig er sket en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1990 viser:

• at kvælstofoverskuddet fra mark er faldet med 45 %,

• at fosforoverskuddet fra mark er faldet med 115 %,

• at udledning af ammoniak er faldet med 37 %,

• at udledning af drivhusgasser er faldet med 23 %, og

• at salget af pesticider målt i aktivstof er faldet med 25 %.

Trods dette fald i landbrugets miljøbelastning er vandmiljøet forsat presset og en række dyre- og plantearter i tilbagegang. Derfor har Natur- og Landbrugskommissionen, en kommission under Fødevareministeriet og Miljøministeriet, fremlagt en rapport, der peger på, hvordan en moderne landbrugsproduktion opretholdes og udvikles samtidig med, at der tages hensyn til miljø, klima, dyr og natur.

Læs mere om Danmark.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Danmark. Køer springer til glæde for gæsterne ved et åbent hus-arrangement på et økologisk landbrug. Ved sådanne arrangementer viser de økologiske landmænd gerne rundt i staldene og snakker om dyrevelfærd, velsmag mv. med de besøgende byboere. Fotografi fra 2006.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
OHL
18/10/2013
Redaktionen
18/10/2013
Ekspert
markpse
Oprindelige forfattere
KSkr
29/01/2009
OHL
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki