Danmark - landbrug

Landbrugsareal

Danmarks samlede landbrugsareal udgjorde i 2005 2,589 mio. ha (60% af landets areal), inkl. 0,192 mio. ha udlagt som brak efter EUs braklægningsregler. Topografisk er arealet velegnet til dyrkning, og planteproduktionen er begunstiget af et normalt godt klima og en god nedbørsfordeling. Landbrugsarealet toppede i 1930'erne med 3,270 mio. ha (76% af Danmarks totalareal). Arealreduktionen er sket ved afgivelse af landbrugsjord til byudvikling og rekreative formål, især siden 1960. Samtidig er der sket store ændringer i bedriftsstrukturen.

Bedriftsstruktur

Antallet af landbrugsbedrifter lå i første halvdel af 1900-t. lige omkring 200.000 med et gennemsnitsareal på ca. 16 ha, men efter 1950 begyndte antallet at falde svagt. Fra 1960 tog denne udvikling til, og der forsvandt i gennemsnit 5000 landbrugsbedrifter pr. år i 1960'erne. I 1970'erne og 1980’erne aftog nedgangen til 2600 om året, og i 1990'erne var reduktionen 2300 årlig. I 2005 var antallet af bedrifter reduceret til 46.100 med et gennemsnitsareal på 56 ha. Reduktionen har været mest udtalt blandt heltidsbedrifter, og denne udvikling forventes fortsat, således at der i 2015 vil være ca. 10.000 heltidsbrug med et betydeligt gennemsnitsareal. Samtidig er der sket ændringer i driftsformerne; landmændene koncentrerer i stigende grad deres indsats på kun én driftsgren, og specialiseringen i den animalske produktion har ført til færre, men større besætninger. Baggrunden for ændringerne i både bedriftsstruktur og driftsform er kravene om en konstant forbedret produktivitet som modvægt til faldende bytteforhold og rentabilitetsudvikling.

Beskæftigelse

I 2004 beskæftigede det primære jordbrug, der også indbefatter pelsdyrfarme og gartnerier, 68.000 personer eller 2,4% af landets arbejdsstyrke. I de vestlige områder af landet kan beskæftigelsen udgøre 6-7% af arbejdsstyrken. Over 90% af de 10.700 beskæftigede i gartnerisektoren er medhjælpere mod kun 38% i landbruget, der er domineret af enkeltmandsbedrifter. Kun hver fjerde bedrift har en eller flere faste medhjælpere. I landbrugets forarbejdningsvirksomheder – mejerier, slagterier osv. – var der 49.000 ansatte, således at jordbrugssektoren direkte beskæftigede 4% af arbejdsstyrken. Dertil kom yderligere 58.000 i forsynings-, transport- og andre servicevirksomheder. Den direkte og afledte beskæftigelsesvirkning af jordbrugsproduktionen var således på i alt 175.000 personer, svarende til ca. 9% af alle beskæftigede i private erhverv.

I dansk landbrug er selvejet dominerende med over 90% af bedrifterne i personligt eje. Resten er under forskellige selskabsformer eller ejet af stat, kommuner, fonde mv. De forpagtede arealer udgør ¹/₄ af landbrugsarealet, fortrinsvis gennem tilforpagtning af jord.

Produktion

Det årlige høstudbytte i planteproduktionen udgør godt 150 mio. afgrødeenheder, hvoraf ca. 60% er kornafgrøder. Over 90% af planteproduktionen anvendes som foder til husdyrholdet, primært svin og kvæg.

Produktionen af svinekød er fra 1995 steget med 26% til 2,0 mio. t i 2005. Mælkeproduktionen har i samme periode været uændret 4,6 mio. t, bl.a. som følge af indførelsen af mælkekvoter. Bestanden af malkekøer blev beskåret med 20%, men en stigning i mælkeydelsen pr. ko (til 8500 kg mælk pr. år) kompenserede for tilbagegangen.

Nettoværdien af den danske landbrugsproduktion på hjemme- og eksportmarkederne, opgjort som bruttofaktorindkomst (BFI), udgjorde i de første år af 2000-t. ca. 50 mia. kr. om året. Heraf kom ca. 20 mia. fra det primære jordbrug og ca. 30 mia. fra forarbejdning og forædling. I alt bidrog landbruget med 5% af erhvervenes samlede BFI i Danmark. Ca. ²/₃ af landbrugsproduktionen går til eksport, som i 2005 indbragte omkring 58 mia. kr., inklusive midler fra EUs landbrugsstøtteordninger. Disse midler udgjorde 1,5 mia. kr. eller 2,5% af eksportværdien. Medregnes eksporten af agroindustrielle produkter (landbrugsmaskiner, enzymer mv.) på næsten 40 mia. kr., beløber landbrugseksporten sig til ca. 90 mia. kr. eller ca. 11% af den samlede danske eksport.

Landbrugspolitik

Dansk landbrug er i høj grad styret af landbrugspolitikken i EU, hvis medlemslandes landbrugsprodukter er sikret en salgspris, som ligger over verdensmarkedets, uanset om afsætningen går til hjemmemarkedet, EU eller til tredjelandsmarkeder. Økonomisk har dansk landbrug haft stor fordel af EUs landbrugspolitik.

Med EU-reformen i 1992 blev der iværksat en gradvis omlægning af tidligere støtteordninger med henblik på en reduktion af såvel landbrugsproduktionen som støtten, bl.a. gennem braklægning og arealtilskud frem for prisstøtte. Reformprocessen er fortsat i det efterfølgende tiår, og fra 2005 er størsteparten af arealtilskud og dyrepræmier gjort uafhængig af produktionens størrelse hos den enkelte landmand, og priserne er tilnærmet verdensmarkedets. Indkomststøtten til den enkelte landmand er herefter baseret på et antal betalingsrettigheder, som han i 2005 fik tildelt på basis af den hidtidige produktion.

Miljø og natur

Da landbruget er et primærerhverv, vil produktionen uundgåeligt påvirke det omgivende miljø. Samfundets hidtidige bekymring har især været rettet mod anvendelsen af bekæmpelsesmidler samt tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. For at begrænse effekten af disse har Folketinget gennem de sidste årtier iværksat flere handlingsplaner. Der er opnået store resultater af indsatsen.

De sidste 20 års vækst i landbrugsproduktionen har kunnet foregå samtidig med en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1985 viser:

• at kvælstofoverskuddet fra mark er faldet med 47%

• at fosforoverskuddet fra mark er faldet med 61%

• at udledning af ammoniak er faldet med 42%, og

• at forbruget af bekæmpelsesmidler målt i aktivt stof er mere end halveret.

En væsentlig del af Danmarks naturarealer forvaltes også af landmændene, og disse arealer vokser. En spørgeundersøgelse foretaget i 2005 viser, at hver anden landmand har etableret småbevoksninger, levende hegn, vandhuller, randzoner langs søer og vandløb eller lignende i 2005, og en lige så stor andel er planlagt etableret i 2006. Udviklingen dokumenterer, at moderne landbrugsproduktion kan gå hånd i hånd med befolkningens øgede interesse for dyrevelfærd samt miljø- og naturhensyn.

Læs mere om Danmark.