landbrugsskoler

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

landbrugsskoler, selvejende institutioner, som alle er oprettet med det formål at tilbyde landbrugsundervisning til uddannelse som landmand, men de kan have forskelligt holdningsmæssigt præg. Der findes 11 landbrugsskoler i Danmark. Yderligere tilbydes landbrugsundervisning fra flere erhvervsskoler som følge af fusioner med landbrugsskoler. Uddannelsen til faglært landmand udbydes således fra 14 uddannelsesinstitutioner i dag, geografisk jævnt fordelt. Landbrugsskoler drives som kostskoler, bl.a. for at fremme elevernes personlige udvikling gennem kostskolemiljøet, men elever kan også bo hjemme. En landbrugsskole er ofte samlingssted for den egn, der har stået for oprettelsen. Skolerne får statsstøtte efter principper gældende for erhvervsskoler, og undervisningen er gratis.

Tilsyn føres af Landbrugsuddannelsesudvalget (LUU), som samtidig er rådgivende organ for landbrugsuddannelsen. Skolerne samarbejder i betydelig grad om den pædagogiske udvikling, formidlet gennem Danske Landbrugsskoler.

Til de fleste landbrugsskoler hører et landbrug, således at eleverne kan lære praktiske færdigheder samt benytte det i ledelsesopgaver, men undervisningen er dog overvejende teoretisk. Pga. økonomien har en del af skolerne afhændet tidligere tilhørende landbrug. Hovedparten af de ansatte lærere er uddannet agronom eller jordbrugsteknolog.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
JKjaer
31/01/2009
K-AAHP
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki