svin

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Svin. Den danske svineavl er koncentreret om fire racer: 1 dansk landrace; 2 yorkshire; 3 duroc og 4 hampshire. Slagtesvineproduktionen er baseret på krydsningsdyr med stor tilvækst og god sundhed.

svin, fællesbetegnelse for dyr af svinefamilien, en gruppe af enkeltmavede og altædende, parrettåede hovdyr. Denne artikel omhandler tamsvinet, mens de øvrige arter omtales i svinefamilien.

Forhistorie

Vilde svin er blevet tæmmet i mindst to omgange ud fra vildsvin: i Asien fra racen Sus scrofa vittatus, i Europa fra europæiske vildsvin, Sus scrofa ferus. I Lilleasien skete tæmningen for omkring 9000 år siden, men den tidligste europæiske historie er svær at udrede ud fra arkæologiske fund, bl.a. fordi vildsvin ofte har parret sig med tamsvin, således at de typiske kendetegn til dels forsvinder. De første danske tamsvin er fra tidlig bondestenalder, ca. 5800 år gamle og således jævnaldrende med de første danske tamokser, -får og -geder.

Udseende og vækst

Tamsvinet har mistet stamformens stride pels, ligesom hugtænderne er blevet mindre. Nutidens tamsvin er hvide (eller lyserøde), ensfarvede, bæltede eller brogede. De tidlige former var mindre end vildsvin, men i dag er der fremavlet større racer; rekorden er en vægt på omkring 500 kg. For at øge slagteværdien er der foregået et intensivt avlsarbejde, der bl.a. har øget antallet af ribben til 16-18 par (med en samtidig øgning af ryghvirvelantallet), således at der er flere koteletter pr. slagtekrop. Tamsvin har da også en langstrakt krop mod vildsvinets skrutryggede fremtoning.

En so har 10-14 patter, og normalt er kuldet på 10-12 pattegrise, men over 20 forekommer også. Tamsvin bliver kønsmodne 4-6 måneder gamle. Soens brunstcyklus er på ca. 21 dage, og drægtighedsperioden er 112-116 dage; i det moderne landbrug får en so i gennemsnit 2,0-2,4 kuld om året. Dieperioden er 4-5 uger, hvorefter smågrisene tages fra soen og fodres op. Hanner kastreres (galtes) tidligt af hensyn til kødkvaliteten. Tre måneder gamle vejer de 30 kg, og slagtesvin fedes videre endnu tre måneder til en vægt på 100 kg. Avlssøer benyttes i ca. to år; den højeste levealder er 30 år. Se også orne og so.

Svineracer

Svin. Britiske svineracer spillede en stor rolle for grundlæggelsen af den moderne danske svineavl, bl.a. gennem 1 racen gloucester old spot. Der findes mange racer med forskellige særpræg, fx anses 2 den langsnudede saddleback med den karakteristiske farvetegning for en god allround-race, som både er stærk og har gode moderdyr. Mange racer er fåtallige og fremavlet til specielle formål, fx 3 det sortbenede baskiske svin, der holdes i Nordspanien og Pyrenæerne og med sine lange bagben er særlig velegnet til fremstilling af skinker, fx bayonneskinke; i 1995 produceredes blot 800 slagtedyr. 4 Vietnamesisk hængebugsvin findes i mange farvevarianter og er i vesten blevet et populært kæledyr. Det er en lille race; det voksne dyr vejer normalt 35-80 kg. Ill.: Foci/HSI/S. Rowland og Planet Earth Pictures/M. Martin og Scanpix Nordfoto og NHPA/J. Blossom.

De moderne svineracer har for størstedelens vedkommende deres oprindelse i britiske svineracer, der blev udviklet i begyndelsen af 1800-t., i det væsentligste på baggrund af importerede racer fra Middelhavsområdet, som selv var stærkt påvirkede af det asiatiske vildsvin.

Svineracer i Danmark

På samme tid fandtes i Danmark uforædlede landsvin, som var store, grove, langsomtvoksende og med ringe kødfylde. I sidste halvdel af 1800-t. importeredes en række britiske racer til Danmark for at gøre de hjemlige svin mere trivelige, fx berkshire, large black, gloucester old spot, middle white og det store hvide yorkshiresvin. Især sidstnævnte fik stor betydning for dansk svineavl og -produktion.

Statskonsulent P.A. Mørkeberg fik i 1895-96 sat system i avlen, bl.a. ved indførelse af stambogsføring og angivelse af retningslinjerne for avlen af dansk landrace, ligesom der blev drevet renavl med racen yorkshire: Krydsningsdyr mellem disse to racer blev anvendt til slagtning.

Dansk landrace blev forædlet ved konsekvent udvalg af avlsdyr med egenskaber, der gav den bedste baconkvalitet. Dette skete med særligt henblik på det britiske marked, se bacon. Dansk landrace var langt den almindeligste race i dansk landbrug 1940-70 og var verdensberømt for sine kvalitetsegenskaber.

Lokale racer

Landracer findes i alle svineproducerende lande, ligesom der findes et stort antal mere lokale racer, der avles til specielle formål. Det gælder fx pietrain-racen udviklet i Belgien med meget stor kødfylde i ryg og skinker. Det iberiske svin er specielt egnet til fremstilling af skinker og pølser, og cacertana i Italien anvendtes især tidligere til fremstilling af parmaskinker. I Kina findes ca. 100 lokale racer, hvoraf mange har særlig høj frugtbarhed, men er fede.

Dværgsvin, der ofte har hængebug (hængebugsvin), findes i stort tal i asiatiske lande. Dværgsvin avles også i Danmark til eksperimentelle formål.

Svineproduktion i Danmark

Svin er blevet holdt under mindre intensive produktionsformer siden bondestenalderen. Svin har fx gået mere eller mindre frit, og helt op i 1800-t. er svin (oldensvin) blevet opfodret på olden i bøge- og egeskove; se også skovgræsning. Samtidig med formindskelsen af skovarealet siden middelalderen faldt også antallet af svin. Først med moderne, intensive produktionsformer i forbindelse med nye fodertyper vandt svineproduktion for alvor indpas i landbruget.

Siden 2. Verdenskrig er antallet af svin i Danmark øget fra 1,8 mio. til ca. 12 mio. Samtidig er antallet af landbrugsbedrifter, hvor der produceres svin, faldet fra 200.000 til 4600. Totalt produceres omkring år 2011 ca. 30 mio. svin om året med en eksportværdi på ca. 22 mia. kr. Kombinerede besætninger, der har såvel søer som slagtesvin, er normen, men besætninger med kun søer eller slagtesvin vinder frem, da det herved er muligt at opretholde en bedre sundhedstilstand blandt dyrene.

Produktionssystemer

Der findes mange forskellige produktionssystemer. Indendørs kan søerne være opstaldet i båse eller gå i løsdrift i store hold. Udendørs går søerne på græs og farer i hytter; smågrisene herfra kan enten opdrættes på stald eller på friland. Indendørs flyttes grisene efter størrelse til forskellige staldafsnit, eller de leveres ved forskellig størrelse til besætninger, der kun producerer slagtesvin. Se også sohytte og stald.

Mærkning

Der indgås ofte kontrakt med slagteriet om levering af grise, der er produceret under hensyntagen til forskellige velfærdsnormer. Det gælder fx slagtekroppe til det britiske marked, leverancer til flere fødevarekæder, fx Antoniussvin, og svin produceret ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris mærkeordning. Der kan være krav til pladsforhold, foderets art, medicinering, slagtevægt, kødfylde, kødkvalitet og sundhedsniveau, fx mht. Salmonella eller andre mikroorganismer; nogle svin produceres på økologiske bedrifter og under særlige krav.

Foder

Svinene fodres med danskavlet korn og biprodukter fra landbrug og industri. Disse må dog i mange tilfælde suppleres med proteintilskudsfodermidler, hvoraf sojaskrå er det vigtigste. Desuden optimeres foderet med tilsætning af fx aminosyrer, vitaminer og mineraler. Normerne herfor fastlægges gennem forsøg med de forskellige kategorier af grise.

Slagtning

Slagtning kan ske via flere kanaler. Der findes to andelsselskaber, Danish Crown og Tican, som står for ca. 95% af slagtningerne i Danmark. Fra disse sker markedsføringen af de forskellige produkter og udskæringer af svinekød.

Producenterne afregnes i henhold til de leverede svins kødindhold og sundhedsstatus. Svinekødsmarkedet omfatter stort set hele verden med EU som den vigtigste aftager sammen med Asien, hvor det japanske marked er det mest betydningsfulde.

Avlsarbejde

Avlsarbejdet med svin ledes i Danmark af Videncenter for Svineproduktion. Avlen gennemføres med tre racer, landrace, yorkshire og duroc. Alle fødte dyr i avls- og opformeringsbesætningerne indgår i den ugentlige indeksberegning. 5% af dyrene (kun orner) afprøves på forsøgsstation, hvor også foderoptagelsen måles.

Frilandsgrise.

Frilandsgrise.

Efter en grundig inspektion for sundhed og styrke udvælges de dyr, der har det bedste indeks. Indeks beregnes på baggrund af egne resultater og familieinformationer. Egenskaber indgår i indeks med en vægtning, der svarer til deres økonomiske værdi, hvilket indebærer, at avlsfremgangen i de enkelte egenskaber inden for racerne kan styres hen mod det ønskede mål med størst mulig sikkerhed. Ud over daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent indgår kuldstørrelse ved fem dage, holdbarhed (af søer), styrke og slagtesvind i avlsmålet.

Der føres via Svineavlens Databank nøje kontrol med, at indavl begrænses mest muligt. Ca. 6700 søer indgår i eliteavlskernen fordelt på ca. 40 besætninger. Avlsmaterialet fra eliteavlen, ca. 55.000 dyr, overføres til opformeringsbesætninger, der producerer orner og sogrise, som sælges til produktionsbesætningerne, dvs. den enkelte landmand. Fra avls- og opformeringsbesætningerne overføres orner og hundyr til besætninger til produktion af slagtesvin. Orner udvalgt efter afprøvning i besætning eller på station kan også overføres til en ornestation til kunstig sædoverføring. De enkelte avlere kan herfra rekvirere sæd fra toporner til inseminering af deres avlssøer. På denne måde overføres de gode arvelige anlæg hurtigst muligt til produktionen af slagtesvin.

Farestald.

Farestald.

Da selve produktionen af slagtesvin bygger på en krydsning mellem rene racer, er hovedparten af de dyr, der sælges til produktionsbesætningerne, krydsningsdyr. Hundyrene er næsten udelukkende af kombinationen landrace x yorkshire (kaldet LY), da denne har de bedste frugtbarhedsegenskaber. Ved produktionen af slagtesvin insemineres LY-soen med en duroc-orne. Se også avl (husdyrforædling).

Avls- og opformeringsbesætningerne er kontraktligt forpligtet gennem et omfattende regelsæt, der er fastsat af Videncenter for Svineproduktion. Alle aktiviteterne inden for avl og omsætning er organiseret i DanAvl. Hertil hører også SPF-selskabet (se SPF-avl), stationerne for kunstig sædoverføring og eksportørerne af avlssvin.

Det danske avlssystem er unikt og meget effektivt, og der finder derfor en meget væsentlig eksport af avlsdyr sted. Da avlen foregår i såvel SPF som konventionelt regi, er der mulighed for at få avlsdyr, der kan deklareres for deres sundhedsstatus. Der eksporteres 8-9 mio. levende svin om året, primært smågrise og slagtesøer til Tyskland.

Sygdomme

Grundet svineavlens store betydning for dansk landbrugseksport føres der nøje opsyn med sygdomsudbrud i svinebesætningerne. Særlig frygtet er Aujeszkys sygdom og svinepest, der begge er udryddet i Danmark, og mund- og klovsyge, som sidst optrådte i 1982-83. Svin er modtagelige for forskellige salmonelloser, se Salmonella, og smågrise angribes undertiden af kopper. Se også coccidiose, lungesyge, rødsyge og svinedysenteri.

Svins influenzavirus kan give ophav til epidemier blandt mennesker, se influenza, og japansk encefalitis kan overføres fra svin til menneske. Se også trikinose.

Læs mere om svin i underemnerne herunder.

Læs også om svin i Nordisk Mytologi og i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Svin. Britiske svineracer spillede en stor rolle for grundlæggelsen af den moderne danske svineavl, bl.a. gennem 1 racen gloucester old spot. Der findes mange racer med forskellige særpræg, fx anses 2 den langsnudede saddleback med den karakteristiske farvetegning for en god allround-race, som både er stærk og har gode moderdyr. Mange racer er fåtallige og fremavlet til specielle formål, fx 3 det sortbenede baskiske svin, der holdes i Nordspanien og Pyrenæerne og med sine lange bagben er særlig velegnet til fremstilling af skinker, fx bayonneskinke; i 1995 produceredes blot 800 slagtedyr. 4 Vietnamesisk hængebugsvin findes i mange farvevarianter og er i vesten blevet et populært kæledyr. Det er en lille race; det voksne dyr vejer normalt 35-80 kg. Ill.: Foci/HSI/S. Rowland og Planet Earth Pictures/M. Martin og Scanpix Nordfoto og NHPA/J. Blossom.

© Dette billede må du ...

Svin. Den danske svineavl er koncentreret om fire racer: 1 dansk landrace; 2 yorkshire; 3 duroc og 4 hampshire. Slagtesvineproduktionen er baseret på krydsningsdyr med stor tilvækst og god sundhed.

Viser 6 af 6 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+470195.801.svg (374.97 kB)

Svin. Britiske svineracer spillede en stor rolle for grundlæggelsen af den moderne danske svineavl, bl.a. gennem 1 racen gloucester old spot. Der findes mange racer med forskellige særpræg, fx anses 2 den langsnudede saddleback med den karakteristiske farvetegning for en god allround-race, som både er stærk og har gode moderdyr. Mange racer er fåtallige og fremavlet til specielle formål, fx 3 det sortbenede baskiske svin, der holdes i Nordspanien og Pyrenæerne og med sine lange bagben er særlig velegnet til fremstilling af skinker, fx bayonneskinke; i 1995 produceredes blot 800 slagtedyr. 4 Vietnamesisk hængebugsvin findes i mange farvevarianter og er i vesten blevet et populært kæledyr. Det er en lille race; det voksne dyr vejer normalt 35-80 kg. Ill.: Foci/HSI/S. Rowland og Planet Earth Pictures/M. Martin og Scanpix Nordfoto og NHPA/J. Blossom.

Admin

05/02/2009

[+495778.801.svg (104.76 kB)

Svin. Den danske svineavl er koncentreret om fire racer: 1 dansk landrace; 2 yorkshire; 3 duroc og 4 hampshire. Slagtesvineproduktionen er baseret på krydsningsdyr med stor tilvækst og god sundhed.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
03/04/2013
Oprindelig forfatter
Staun
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki