© FOCI
Spirokæter. Syfilis skyldes spirokæten Treponema pallidum. Den langstrakte, spiralsnoede bakterie bevæger sig ved at rotere om længdeaksen og skrue sig gennem væsker. Scanning-elektronmikroskopi med kunstige farver, forstørret ca. 5000 gange.
spirokæter, (af lat. spira, gr. speira 'snoning', og gr. chaite 'hår'), stærkt bevægelige, spiralsnoede bakterier med flageller inden for den ydre membran. De måler 0,1-0,3 μm×5-250 μm og er således lange, tynde bakterier, hvoraf de tyndeste ikke kan ses ved almindelig mikroskopi, men kræver undersøgelse med fx mørkefeltmikroskopi. De vigtigste sygdomsfremkaldende spirokæter er Treponema pallidum, der er årsag til syfilis, og Borrelia burgdorferi, der fremkalder borreliose. Se også frambøsi, parodontose og pinta.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki