virus

Formering

Virus er kun i stand til at formere sig inde i celler, fx i bakterier, svampe, planter og dyr. Årsagen hertil er bl.a., at virus ikke selv indeholder de enzymer m.m., der er nødvendige for at kopiere (replikere) arvematerialet og omsætte den genetiske information til proteiner.

Opbygning

© FOCI

Tobakmosaikvirus ligger ofte klumpet sammen i kæder i de tørre, angrebne plantedele, og de bevarer smitteevnen i årevis. Det enkelte virus er blot 3 milliardtedel cm lang; hvis et punktum på denne side skulle vises ved samme forstørrelse (ca. 70.000 gange), ville det være ca. 30 m i diameter.

Virus varierer i størrelse fra ca. 20 til ca. 300 nm i diameter. Koppevirus er det største kendte virus (ca. 300 nm) og det eneste virus, der kan ses med et almindeligt lysmikroskop. Andre virus kan kun ses med elektronmikroskop. Virus kan indeholde DNA eller RNA som arvemateriale (se DNA-virus og RNA-virus), og det kan være enkeltstrenget eller dobbeltstrenget. Størrelsen af arvematerialet varierer fra ca. 5000 til ca. 250.000 baser. Der kan ikke gives noget entydigt svar på, om virus er levende organismer eller avancerede makromolekyler.

Oprindelsen af virus er ikke kendt med sikkerhed, men det mest sandsynlige er, at de er opstået ud fra højere organismer ved udskillelse af en samling af få, essentielle komponenter.

Historie

Den første påvisning af eksistensen af virus skete i 1892, da den russiske mikrobiolog Dmitri Ivanovskij (1864-1920) påviste, at det smitstof, der fremkalder mosaiksyge på tobaksplantens blade, kunne passere gennem filtre, der var for fintmaskede til, at bakterier kunne trænge igennem. W.M. Stanley påviste i 1935 dets proteinagtige natur. Betegnelsen virus blev første gang brugt i 1898 af den hollandske kemiker Martinus Beijerinck (1851-1931). Med tilsvarende anvendelse af filtre viste P. Rous i 1911, at et smitstof fra kyllinger med en særlig kræftform (sarkom) kunne fremkalde samme type kræftsvulst hos andre kyllinger.

Nomenklatur/taxonomi

© Jens Blom, Statens Serum Institut

Virus Elektronmikroskopiske fotos, forstørret ca. 100.000 gange. Hver af de vandrette streger angiver ca. 100 nm. 1 Poxviruspartikel, som er et af de største kendte virus. 2 Herpesviruspartikel med tætsiddende kappe, som omgiver capsidet. 3 Adenoviruspartikler, isoleret fra en patient med akut diarré. De kubisk opbyggede, DNA-holdige viruspartikler er kappeløse. 4 Epithelcelle fra en patient inficeret med hiv. Pilene angiver to viruspartikler i færd med at forlade cellen medbringende et stykke af cellemembranen. I viruspartiklerne ses den tætte, RNA-holdige kerne.

Virus opdeles i familier, hvis enkelte medlemmer har visse strukturelle fællestræk og må formodes at være fylogenetisk beslægtede. Familierne underopdeles yderligere.

Virusfremkaldte sygdomme

Der kendes tusindvis af forskellige virus, som kan inficere et meget bredt spektrum af levende organismer, herunder mennesker, dyr, planter, bakterier og svampe. Som hovedregel kan det enkelte virus kun inficere en bestemt art eller evt. få forskellige arter; fx kan rhabdovirus, der er årsag til hundegalskab, inficere både hunde, ræve, flagermus og mennesker. Der findes også virus, som inficerer celler, uden at det fremkalder tegn på sygdom.

De sygdomme, som virus fremkalder hos mennesker, er meget forskelligartede og spænder fra relativt godartede sygdomme som almindelig forkølelse, mave-tarm-infektioner, influenza og mæslinger til meget alvorlige sygdomme som kopper, aids, hundegalskab og gul feber. Onkogene virus kan være kræftfremkaldende hos mennesker og dyr.

Se også tabel over udvalgte virus og de sygdomme, de er skyld i, længere nede i denne artikel.

Behandling af virusfremkaldte sygdomme

En række virusfremkaldte sygdomme kan forebygges ved vaccination før eller umiddelbart efter smitte. Dette gælder bl.a. de fleste af de virusfremkaldte børnesygdomme.

Behandling af virusinfektioner er ikke nået nær så langt som behandling af bakterielle infektioner. Der findes forskellige typer lægemidler, der kan mildne forløbet af virussygdomme, fx forkølelsessår (herpes) og infektion med hiv, men helbredelse er på nuværende tidspunkt (2001) ikke mulig. Der findes ingen effektiv behandling af en række meget udbredte virusfremkaldte sygdomme, fx almindelig forkølelse og influenza.

Genterapi

Der arbejdes på at udvikle genetisk modificerede virus, der kan anvendes som mellemværter (vektorer) ved indførelse af arvemateriale i celler i forbindelse med genterapi.

Læs også om plantevirus og virussygdomme i landbrugsplanter.