Danmarks Naturfredningsforening

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Danmarks Naturfredningsforenings logo.

Danmarks Naturfredningsforenings logo.

Danmarks Naturfredningsforening, stiftet 1911 som Foreningen for Naturfredning. Siden 1925 har foreningen haft det nuværende navn.

Foreningen arbejder for at beskytte natur og miljø og sikre en miljøvenlig planlægning. Den har haft stor indflydelse på dansk natur- og miljøpolitik.

I begyndelsen var foreningens formål først og fremmest "at medvirke for Bevarelse af smukke og ejendommelige Dele af Danmark" og at sikre offentlighedens adgang til naturen, fx til strande og skove.

Fra midten af 1970'erne har foreningen desuden i stigende grad arbejdet med miljøspørgsmål.

Danmarks Naturfredningsforening har en særlig ret til at klage over de fleste af de afgørelser, som de offentlige myndigheder træffer efter bl.a. Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven. På den måde kan sagerne blive prøvet ved en højere myndighed. Foreningen har også som den eneste private organisation i Danmark ret til at rejse fredningssager. Derudover høres foreningen, når man udarbejder love, bekendtgørelser o.l.

En af foreningens mærkesager har været Vandmiljøplanen. I efteråret 1986 var iltsvindet i de danske farvande større end nogensinde, og DN reagerede hurtigt med en 6-punkts-plan: "Red Havet Omkring Danmark NU!" Planen blev startskuddet til iværksættelsen af den hidtil største og dyreste indsats på miljøområdet, Vandmiljøplanen, som Folketinget vedtog i 1987.

Foreningen havde 2010 133.000 medlemmer organiseret i 98 lokale afdelinger. Foreningens arbejde koordineres af et repræsentantskab, hvor bl.a. formændene fra lokalkomitéerne har sæde, samt et forretningsudvalg.

Desuden har foreningen en række faglige udvalg, hvor videnskabsfolk stiller deres ekspertise til rådighed for foreningen, der i øvrigt arbejder uafhængigt af politiske partier og erhvervsinteresser.

I 2008 var foreningens indtægter på ca. 64 mio. kr. med medlemskontingenter på i alt ca. 48 mio. kr. som den største indtægtspost. Testamentariske og andre gaver indgår i Danmarks Naturfond til køb af naturområder, hvoraf der i 2011 fandtes 14 ud over landet, deriblandt Skovsgård Gods på Langeland.

Medlemsbladet Natur & Miljø udkommer seks gange om året.

Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+25763130.601.svg (11.37 kB)

Admin

04/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
14/05/2013
Redaktionen
12/12/2011
KBcke
12/12/2011
Oprindelige forfattere
BLMa
29/01/2009
CHun
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki