nationalparker

Nationalparker i Danmark

Den danske regering besluttede i 2002, at Danmark skal udnævne større sammenhængende naturområder til nationalparker, en idé, der blev anbefalet af Wilhjelmudvalget i 2001. 2003-05 blev mulighederne undersøgt i syv områder. Det blev slået fast, at der skal være lokal opbakning til nationalparkerne, og at alt skal baseres på frivillighed. De folk, som bor der, kan fortsætte med deres erhverv som hidtil, men der kan eventuelt mod betaling tilbydes at ændre i fx landbrugsdrift, så den bliver mere naturvenlig.

Loven om nationalparker blev vedtaget i 2007, og den første nationalpark, Nationalpark Thy, blev udnævnt samme år. I 2008 sattes yderligere to i gang: Nationalpark Mols Bjerge (indviet 2009) og Nationalpark Skjern Å, og i 2009 endnu to: Nationalpark Vadehavet (indviet 2010) og Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

© Polfoto/Carsten Ingemann

Nationalparker. Nationalpark Thy, den første nationalpark i Danmark i en række på fem. Det 25.000 ha store areal er fortrinsvis klithede, klitsøer og klitplantager med en stor biodiversitet fra kronhjorte til talrige edderkoppearter, oddere, rovfugle og vadefugle.

Udviklingen vil ske over en årrække på 20-30 år eller mere. Den bliver planlagt og styret af en bestyrelse med stærk lokal deltagelse, og der oprettes et sekretariat og et nationalparkråd for hvert område. Til støtte for administrationen, skiltning og anden information bliver der givet statsstøtte.

Nationalparkerne skal omfatte nogle af Danmarks mest særprægede og værdifulde naturområder og landskaber. Det er altså områder, hvor der allerede eksisterer større naturområder, men hvor der lægges vægt på at skabe mere sammenhængende natur. Der skal ske en målrettet indsats for naturen i nationalparkerne. Naturen skal plejes og beskyttes, der skal værnes om de kulturhistoriske værdier, og ikke mindst skal rammerne for friluftsliv og naturoplevelser styrkes.

Nationalparkerne oprettes som selvstændige fonde med en bestyrelse og en formand; såvel formand som bestyrelse udpeges af miljøministeren og udgøres af personer, der er indstillet fra organisationer, kommuner, stat og det lokale nationalparkråd. De almindelige adgangsregler gælder - det vil fx sige, at man i private skovdele kun må gå på skovvejene og kun mellem kl. 6 og solnedgang. I statsskovene må man gå overalt døgnet igennem. 

© Karl Bencke

Vestkyststien mellem Bovbjerg og Trans går meget tæt på kanten højt hævet over Vesterhavet. Ruten veksler mellem sti i eget trace og - hvor det ikke er muligt - veje med biltrafik. Foto, maj 2009.

Nationalpark Thy, vores første nationalpark, omfatter næsten 25.000 ha. Det er et ca. 12 km bredt bælte, der når helt ud til Vesterhavet. Det strækker sig fra Limfjorden i syd til Hanstholm i nord. Her findes noget af Danmarks mest uberørte og sammenhængende natur, bl.a. nogle enestående klitheder. De har været i fare for at gro til i bjergfyr, men et EU-støttet projekt har nu genåbnet dem som frie hedeflader. Spredt i klithederne er lavvandede søer, hvor der yngler traner. Der er 50 km strand, store klitplantager og nogle af Danmarks mest rene søer, bl.a. Nors Sø. Gennem området er mange veje og stier, bl.a. Vestkyststien. En række vandretursfoldere fortæller om de rige muligheder for oplevelser i parken.

Inden for det danske rigsfællesskab findes verdens største nationalpark, Nationalparken i Nord- og Østgrønland.

Nationalparker i udlandet

© Digital Stock/Corbis Images

Nationalparker. Yellowstone National Park, verdens første nationalpark, oprettet 1872. Den er kendt for det store kraterbækken, som opstod efter et vulkanudbrud, stadig aktivt med varme kilder.

USA har påvirket verdenssamfundet mht. oprettelse af nationalparker, både hvad angår den ejendomsmæssige sikring, fastlæggelse af regler for driften og pleje af områderne. Mange af arealerne er i offentlig eje, og der er for den enkelte nationalpark fastsat regler om beskyttelse af naturen, færdsel og forvaltning. Reglerne forestås af særlige nationalparkadministrationer.

Verdens første nationalpark, Yellowstone National Park, blev etableret i 1872 i staten Wyoming i USA. Parken er på ca. 9000 km² og ligger i Rocky Mountains. Området er særpræget med sine sneklædte bjergkæder, varme kilder og vandfald.

Siden Yellowstone blev etableret, er mere end 300 arealer i USA sikret, og de største af dem bærer betegnelsen nationalpark. Særlig kendt er Yosemite National Park (ca. 3000 km²), hvor de første landskabssikringer skete allerede i 1864. USAs største nationalparker ligger i Alaska.

Nationalparker er ofte etableret i særlig øde egne, hvor økosystemerne er sårbare. I Canada ligger således tre af verdens ti største nationalparker: Wood Buffalo (44.800 km²), Polar Bear National Park (23.800 km²) og Kluane National Park (22.000 km²).

Også i Afrika er der af hensyn til dyrelivet og dermed også den turistmæssige oplevelse etableret store nationalparker. Blandt de ti største i verden er Central Kalahari Game Reserve i Botswana (52.800 km²), Ouadi Rime Ouadi Achim i Tchad (49.000 km²), Solonga i Den Demokratiske Republik Congo, (36.500 km²), Gemsbok National Park i Botswana (24.800 km²), Kafue i Zambia (22.400 km²) og Etosha i Namibia (22.000 km²). I Asien er især Thailand kendt for et betydeligt antal nationalparker med et rigt dyre- og planteliv.

England har 12 nationalparker. Den første blev udpeget i 1951 og den hidtil seneste i 2005. En af de ældste og kendteste er The Peak District National Park (ca. 2500 km²). Tyskland har 13 nationalparker. Den største nationalpark i Europa er beliggende i den tyske del af Vadehavet (ca. 4500 km²).

I Norden har nationalparker vundet indpas i Norge, Finland og Sverige. Finland har omkring 10.000 km² under betegnelsen nationalpark; en af de kendteste er Urho Kekkonen Nationalpark mod den russiske grænse. I Norge betegnes områder med en samlet størrelse på 25.000 km² nationalparker. Sverige har siden 1989 etableret 28 nationalparker, hvoraf tre er beliggende i Skåne.

Se også naturpark, naturreservat og EF-fuglebeskyttelsesområder.