biogas

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Biogas. Biogasanlæg i Lemvig.

Biogas. Biogasanlæg i Lemvig.

biogas, methangas, slamgas, sumpgas, rådnegas, gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie (anaerobe) forhold. Biogas består af 50-80% methan og 20-50% kuldioxid og dannes naturligt fra organisk stof i moser og fugtig jord samt i lossepladser.

Biogas er ugiftig og brændbar; ved blanding med luft kan den blive eksplosiv. Det kan fx ske, hvis den nedefra trænger ind i bygninger, som er lagt oven på gamle lossepladser. Teknisk produktion af biogas sker ved biologisk behandling af organisk affald, spildevand, slam eller energiafgrøder i biogasanlæg. I visse tilfælde er det også muligt at udvinde biogas fra lossepladser. Gassen kan benyttes som energikilde til produktion af el og varme.

Biogas. Lemvig Biogasanlæg ved Rom syd for Lemvig er Danmarks største. Foto: Finn Gade, 2010.

Ordet biogas kommer af bio- og gas.

Biogasanlæg er oprindelig udviklet til at behandle affald; de bruges i dag også til at producere energi fra energiafgrøder, dvs. afgrøder, der er specielt dyrket med henblik på energiproduktion. Biogas dannes i anlæggene ved anaerob mikrobiel fermentering, hvor dele af de organiske stoffer nedbrydes. Et mellemprodukt ved biogasprocessen er brint. Der forskes i at udvinde en del af biogassens energi i form af brint. Biogas indeholder en mindre mængde ildelugtende svovlbrinte, som kan fjernes for at undgå korrosionsproblemer ved anvendelsen. Behandling af organisk affald i biogasanlæg giver et slutprodukt med en mindre mængde organisk stof, der kun vanskeligt kan nedbrydes af mikroorganismer, mindre lugt og med færre sygdomsfremkaldende mikroorganismer end det oprindelige affald.

Biogasanlæg bruges i landbruget til at behandle fx gylle, enten på den enkelte bedrift eller i fællesanlæg. Behandlingen nedbringer mængden af gødning og øger gødningsværdien. Organisk affald fra husholdninger og industri behandles i stigende omfang i biogasanlæg, evt. i kombination med gødning.

Septiktank med to kamre. Vandoverfladen er normalt dækket af et lag flydeslam, som fjernes sammen med slammet i bunden, når tanken tømmes. Tanken er udluftet for derved at undgå, at det opsamlede methan eksploderer, hvis der dannes en gnist, fx når et af dækslerne fjernes, for at man kan tømme eller inspicere tanken. Udluftningen har derudover til formål at mindske den uønskede kemiske nedbrydning (korrosion) af tanken, som ellers kan være et problem, bl.a. pga. den svovlbrinte, der dannes i bundslammet.

Biogasanlæg kan også benyttes til behandling af spildevand (anaerob spildevandsrensning); især er varmt industrispildevand med højt indhold af organisk stof velegnet. Processen fjerner kun delvis det organiske stof og ikke kvælstof og fosfor. En almindelig type er kontaktanlæg, der består af en beholder med omrøring efterfulgt af en bundfældningstank, hvorfra biomassen (slammet) føres tilbage til kontakttanken. En anden almindelig anlægsudformning er anaerobe filtre (biofilm) og UASB-anlæg (Upflow Anaerobic Sludge Blanket), hvor mikroorganismerne er klumpet sammen i kugler, såkaldte granula, som pga. deres vægt forbliver i tanken trods den opadgående vandstrøm.

Siden slutningen af 1800-t. har man benyttet biogasprocessen til behandling af slam fra spildevandsrensning, først i Emschertanke, der er store septiktanke, siden i rådnetanke. Den dannede gas (slamgas, rådnegas) er blevet benyttet til at opvarme tanken og i de senere år også til produktion af el.

I Danmark begyndte man omkring 1920 at installere biogasanlæg på rensningsanlæg i form af rådnetanke. Formålet var først og fremmest at stabilisere slammet og altså ikke gasproduktion. Den producerede gas blev benyttet til opvarmning af rådnetanken. På mange rensningsanlæg produceres nu elektricitet ved hjælp af gasmotorer; spildvarmen benyttes til opvarmning af rådnetanken. Der er (2006) ca. 100 biogasanlæg på danske spildevandsrensningsanlæg.

Biogas. Biogasproduktion i Danmark 1975-2005. Biogasproduktion og -forbrug øger ikke atmosfærens indhold af kuldioxid på længere sigt, fordi affaldet eller biobrændslet tidligere har bundet den samme mængde kuldioxid, som igen frigives ved afbrændingen af biogassen.

Biogasanlæg i landbruget blev introduceret i slutningen af 1970'erne; i dag er der ca. 60 gårdanlæg og 21 større biogasfællesanlæg til behandling af gylle samt mindre mængder industriaffald. Desuden findes omkring 15 industrianlæg. Det første danske industrianlæg blev i 1929 etableret på De Danske Spritfabrikkers gærfabrik i Slagelse som verdens første rensningsanlæg til anaerob behandling af spildevand. Energiproduktionen fra alle danske biogasanlæg udgør ca. 1/200 af det samlede danske energiforbrug. En fjerdedel af biogassens energi omdannes til el, mens resten bliver til varme. Produktionsprisen for 1 kWh elektricitet i et biogasanlæg er knap dobbelt så høj som for et almindeligt kraftværk. Biogasanlæg skal derfor betragtes som en teknologi, der løser miljøproblemer, og som har en sideeffekt i form af energiproduktion. Dermed begrænses samfundets brug af fossile brændstoffer i forbindelse med den øvrige energiproduktion. Af samme grund er der en betydelig statsstøtte til investeringer i biogasanlæg samt skatte- og afgiftsfritagelser i forbindelse med salg af elektricitet fra disse anlæg.

Biogasanlæg har stor udbredelse i Kina og Indien, hvor de benyttes til behandling af husholdningsaffald, latrin og husdyraffald fra enkeltbeboelser.

Biogasanlæg kan fungere ved temperaturer på mellem 10 og 60 °C. Mest almindeligt er en temperatur på 30-37 °C. De fleste biogasfællesanlæg drives ved temperaturer på 50-60 °C. Affaldets opholdstid i anlægget skal være længere, jo lavere temperaturen er. Ved 35 °C behøves ca. 20 døgns opholdstid for faste partikler, men mindre end et døgn for opløst organisk stof. Processen går i stå ved pH (surhedsgrad) under 6, og hvis der er giftstoffer i råmaterialet. Der kræves ca. 80% fugtighed i det organiske materiale, hvis processen skal fungere optimalt. Den dannede biogas opsamles i toppen af biogastanken eller i en gasklokke, inden den bruges.

Biogasproduktion og -forbrug øger ikke atmosfærens indhold af kuldioxid på længere sigt, fordi affaldet eller biobrændslet tidligere har bundet den samme mængde kuldioxid, som igen frigives ved afbrændingen af biogassen. Se også brændsel.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Biogas. Lemvig Biogasanlæg ved Rom syd for Lemvig er Danmarks største. Foto: Finn Gade, 2010.

© Dette billede må du ...

Biogas. Biogasproduktion i Danmark 1975-2005. Biogasproduktion og -forbrug øger ikke atmosfærens indhold af kuldioxid på længere sigt, fordi affaldet eller biobrændslet tidligere har bundet den samme mængde kuldioxid, som igen frigives ved afbrændingen af biogassen.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+42641252.601.svg (116.18 kB)

Biogas. Biogasproduktion i Danmark 1975-2005. Biogasproduktion og -forbrug øger ikke atmosfærens indhold af kuldioxid på længere sigt, fordi affaldet eller biobrændslet tidligere har bundet den samme mængde kuldioxid, som igen frigives ved afbrændingen af biogassen.

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
08/07/2013
jeppe.b
07/07/2013
Redaktionen
08/02/2012
Ekspert
BLMa
Oprindelig forfatter
MHen
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki