forurening

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Forurening. Sorte skorper af gips udfældet på en kalkstensvæg på et gammelt hus i København. Gipsudfældningerne (calciumsulfat) er resultatet af en kemisk forbindelse mellem den calciumholdige sten og svovlsyreholdigt regnvand. Sortfarvningen skyldes gadesnavs (sod og støvpartikler).

forurening, menneskeskabt påvirkning af vore omgivelser med stoffer, energi eller støj, som forringer livsbetingelserne for de levende organismer, evt. mennesket selv.

Forurening kan fx være nitrat i grundvandet, der forringer drikkevandets kvalitet, svovl i luften, der kan forsure skovene, giftstoffer i dyrkningsjorden, der kan spores i maden, eller fosfor i fjordene, der kan give bundvendinger og kvæle dyrelivet. Forurening kan også være en ændring af temperaturen, fx hvor der løber kølevand ud fra et kraftværk, og det kan være støj fra fx en jernbane.

For at blive kaldt forurening skal påvirkningen være af en sådan art, at den ændrer livsbetingelser i en uønsket retning. Afgørelsen af, hvornår noget er forurening, hviler i høj grad på værdidomme af, hvordan vore omgivelser bør være for at sikre vores velfærd og eksistens nu og i fremtiden. Det handler ikke kun om elementære sundhedskrav til de materielle livsfornødenheder som luft, mad og drikke, men også om at sikre gode oplevelser i fritiden. Nogle af dommene kan være konkrete og udmønte sig i grænseværdier for, fx hvor meget nitrat der må være i sundt drikkevand, eller hvor mange colibakterier der må være i badevandet ved kysten. Andre domme er subjektive og afspejler forskelle i menneskers værdinormer. Musik fra en friluftskoncert kan således opfattes som en nydelse hos nogle mennesker og en plagsom støjforurening hos andre. I Danmark anser vi røg og støv fra industriskorstene som en uacceptabel forurening. Andre steder i verden kan det accepteres, fordi det er et symbol på beskæftigelse.

Grader af forurening

Fosfor i fjordens vand er ikke nødvendigvis en forurening. Det er en uomgængelig betingelse for, at der er liv i fjorden. Det er sammen med kvælstof (nitrat) vækstgrundlaget for algerne, der er første led i fjordens fødenet. Jo mere fosfor, der kommer ud i fjorden, des flere alger produceres der. Men deraf følger ikke, at livsbetingelserne bliver bedre for det dyreliv, vi ønsker i fjorden. Når fosforkoncentrationen, fx pga. tilførsel fra spildevand, når et vist niveau, bliver fjorden eutrofieret ("overgødet", se eutrofiering) med uklart vand og måske iltsvind til følge. Det betyder ikke, at livet i fjorden dør ud. Tværtimod kan der komme et rigt liv af mikroorganismer og hårdføre smådyr. Men de organismer, vi ud fra forskellige hensyn, fx æstetiske og økonomiske, anser for at være karakteristiske for "god fjordkvalitet", fx ålegræs, muslinger, ål og skrubber, får dårligere livsbetingelser.

Naturlige miljøændringer

Iltsvind ses især i sensommeren i roligt, varmt vejr og kan vise sig ved massevis af døde fisk i vandet.

Man finder i naturen ændringer af miljøforhold, der meget ligner den menneskeskabte forurening. Et eksempel er, når okker siver ud i vandløb og kilder, ofte i så store mængder, at dyrelivet forarmes eller helt udryddes. Dette kan være et naturligt fænomen. Men nøjagtig det samme fænomen kan man få, hvis man dræner eller pumper vand op fra vandboringer nær vandløb og kilder. Jernholdige jordlag iltes, og der siver okker ud, som ødelægger livsbetingelserne for det naturlige dyreliv. Dette er forurening, fordi det er forårsaget af en menneskelig aktivitet. Okkerforurening er i Danmark især udbredt vest for hovedstilstandslinjen fra sidste istid, og der bliver gjort et stort arbejde for at bekæmpe problemet. Som et kuriosum kan nævnes, at denne menneskeskabte okkerudledning af landbrugspolitiske grunde ikke måtte kaldes forurening førend midten af 1980'erne.

Et andet eksempel er naturligt iltsvind i søer, fjorde og havet, som er forårsaget af døde planktonorganismer, der synker til bunden og bliver nedbrudt. Iltsvindet opstår, når iltforbruget er større end tilførslen af ilt. Der er en meget stor variation fra små iltsvind, der optræder kortvarigt ved sjældne lejligheder, til iltsvind, der er hyppige og langvarige. Bundvendinger og fiskedød har eksisteret i vore fjorde, også mens de var rene. At de var rene, betød ikke, at der ikke blev tilført kvælstof og fosfor fra omgivelserne, som gav algevækst. Men ved at tilføre mere kvælstof og fosfor fra spildevand og landbrugsdrift har vi udvirket, at omfanget af iltsvind er blevet øget. Denne ekstra tilførsel i forhold til den naturlige baggrundstilførsel er forurening. Målet med at bekæmpe denne forurening er ikke nødvendigvis at hindre iltsvind, men at få den bragt ned på det niveau, der er naturligt for det pågældende vandområde.

Forurening. Oprydning efter olieforureningen fra supertankeren Exxon Valdez, der i 1989 grundstødte i Prince William Sound i Alaska og lækkede ca. 40.000 t råolie. Pga. hårdt vejr spredtes olien over store områder, og det blev en af de største olieforureningskatastrofer, bl.a. døde ca. 200.000 havfugle. Olie klistrer til fuglenes fjer, deres ellers vandtætte fjerdragt kommer i uorden, og vand trænger ind til huden, hvilket fører til fuglens død.

Olieforurening og luftforurening har også deres naturlige sidestykker. Fra undersøiske oliekilder strømmer der hvert år råolie ud svarende til otte gange den mængde, der lækkede fra tankskibet Exxon Valdez i 1989. Da vulkanen Pinatubo var i udbrud i 1991 blev der spredt 20 Mt (megaton) støv i atmosfæren. Dette støv sænkede efter amerikanske klimaforskeres udsagn Jordens middeltemperatur. Fra Jordens store sumpområder, bl.a. tundraer, får atmosfæren store mængder methan, som er en drivhusgas.

Gift

Der er en type forurening, som mangler et naturligt sidestykke. Vi har udnyttet og omdannet nogle af Jordens råstoffer i så stort et omfang, at de er blevet et forureningsproblem. Det gælder fx bly, som er et af de metaller, der tidligt er blevet udnyttet af mennesket. Stoffets giftighed har haft alvorlige følger for mennesker, dyr og planter omkring de ovne, hvor det blev udsmeltet, og blyet har formentlig forurenet det vand, der løb i blyrørene i det gamle Rom. Det er også blyet, der giver de første spor af global forurening. I iskerner, som man har boret ud af den grønlandske indlandsis, kan man finde spor af bly, der stammer fra oldtidens blyovne omkring Middelhavet. Nutidens blyforurening er imidlertid langt større. Navnlig har bly fra benzin sat sine tydelige spor i indlandsisen og især i jordbunden langs de stærkt trafikerede veje.

Forurening. Sorte ænder klistret ind i olie.

Forurening. Sorte ænder klistret ind i olie.

En særlig forureningsfare kommer fra de miljøfremmede stoffer, vi har produceret, fx bekæmpelsesmidler. Nogle af dem, bl.a. DDT, har haft meget alvorlige bivirkninger, idet de har forurenet omgivelserne i en sådan grad, at de har truet med at udrydde flere arter. Stofferne kan ophobes i organismerne; en proces kaldet bioakkumulation. Der findes dog eksempler på, at vi har vendt udviklingen for enkelte af de mest forurenende stoffer. Udviklingen, i hvert fald i Danmark, går i retning af kun at bruge stoffer, der hurtigt nedbrydes. Men der ligger en betydelig forureningsfare fra de stoffer, der er brugt tidligere. Et kendt eksempel er atrazin, som blev anvendt mellem 1958 og begyndelsen af 1990'erne til bekæmpelse af ukrudt. I 1994 blev stoffet fundet i drikkevandsboringer, hvilket gav anledning til en større debat om stoffets formodede farlighed.

Et andet væsentligt forureningsproblem er de lossepladser, som tidligere modtog kemikalieaffald, og de områder omkring gasværker, tankstationer, renserier og imprægneringsanstalter, hvor det kemiske affald blot blev lagt udenfor med jordforurening til følge.

Miljøbeskyttelsens mål

Mens nogle "dybdeøkologiske" filosoffer mener, at alt levende har en værdi i sig selv og skal beskyttes, arbejder den praktiske miljøbeskyttelse mere eller mindre bevidst med, at de levende organismer kun har værdi ud fra vores opfattelse og vores brug af dem. Vi udrydder rotter i vores omgivelser, vi bekæmper malariamyg og fluer, og vi bekæmper og forsøger at udrydde sygdomskim. De levende organismer, vi vil beskytte mod forurening, har en positiv betydning for os. Efter denne tankegang tager al miljøbeskyttelse udgangspunkt i, hvad mennesket ønsker, også for det dyre- og planteliv, der er i vores omgivelser.

Mange af de objektive domme om grænseværdier for stoffer skal også vurderes ud fra subjektive forhold. Eksperter kan ud fra en række forsøg vurdere, hvad der er en sikker grænseværdi for et eller andet stof i vores omgivelser. Men den politiske beslutning om, hvorvidt man kan acceptere stoffet i de "sikre" koncentrationer, skal også inddrage befolkningens opfattelse af sikkerheden. Et af de overordnede mål i vores miljøbeskyttelse er, at mennesker skal kunne føle sig trygge i omgivelserne. Selv de svageste og efter eksperternes meninger helt uskadelige koncentrationer af dioxin giver uheldige associationer til dioxinulykken i Seveso i Norditalien (1976) og kan dermed skabe utryghed.

Målsætninger

Et vigtigt grundlag for bekæmpelsen af forurening i vandområderne i Danmark er målsætningssystemet. Det har sit udspring i Forureningsrådets definition på vandforurening som "en ændring af vandkvaliteten, der gør vandet uegnet til den anvendelse, samfundet ønsker".

Forurening. Grantræer skadet af sur regn, Karkonoski Nationalpark, Polen.

Samfundets ønsker er udtrykt i målsætninger for, hvordan den fremtidige miljøkvalitet skal være i vandområderne. De bliver besluttet i amtsrådene i forbindelse med de regelmæssige revisioner af regionplanerne. Målsætningerne for miljøkvaliteten i et amts søer går bl.a. ud på at sikre en vis klarhed af vandet, hvilket bliver målt som sigtdybde. Målsætningerne bliver udmøntet i handlingsprogrammer, som for søernes vedkommende medfører en reduktion af tilførslen af næringsstoffer, især fosfor. Biomanipulation omfatter en række metoder til restaurering af eutrofierede søer.

Fordele ved målsætningssystemet er bl.a., at man dels har mål at gå efter, dels kan prioritere indsatsen mod forureningen. Men uanset de differentierede målsætninger er der visse minimumskrav, der skal opfyldes. Således vil man ikke tolerere forureningsgrader på III og IV (se forureningsbedømmelse) selv i de lavest målsatte vandløb.

Forurening før og nu

Forurening opstod først og fremmest, hvor der var mange mennesker. De danske køkkenmøddinger har sikkert været et forureningsproblem. Omkring sildemarkederne ved Øresund har der været et ubeskriveligt griseri og store lugtgener. Forurening og sundhedsfare har været og er især knyttet til storbyer. Themsen stank og flød med affald i 1800-t. Fysikeren Faraday var en af dem, der tog initiativ til at bedre på forholdene. New Yorks første 200 år er en lang historie om forurening af drikkevandet, som satte en alvorlig bremse på byens udvikling. De lokale brønde var forurenet af garverier, toiletter og kirkegårde, og som i andre byer, København inklusive, gav det dårlige drikkevand alvorlige epidemier. Langt om længe fik New York i 1842 ført frisk drikkevand ind fra bjergområder nord for byen.

I sammenligning med forureningen i fortiden er forholdene i vores del af verden, især i Danmark, tilsyneladende ret gode. Men vi er truet af stoffer, som vi næppe kender virkningen af, selv i små mængder. Ikke blot sundheden af den luft, vi indånder, og det vand, vi drikker, betvivles. Selve den måde, vi producerer fødevarer på, bliver stadig stærkere kritiseret. Det afspejles bl.a. i debatten om de stoffer, som i landbruget anvendes til at øge udbyttet af afgrøder og dyr, fx stråforkorter og vækstfremmende midler. Der er en betydelig bekymring for, om vi stadig kan sikre den fine kvalitet af vores drikkevand. Hidtil har vi som regel kunnet imødegå fx nitratforurening ved at lave dybere boringer. Men det er næppe en holdbar løsning. Der er nu planer om at lave vandindvindingsområder, hvor der er særlige grænser for, hvor meget og hvordan landmænd må gøde og bruge sprøjtemidler. Se også affald, luftforurening, vandforurening, støjforurening, miljøbeskyttelse og miljøovervågning.

Om erstatningsansvar og erstatning for forurening, se miljøskade. Se også miljøansvarsforsikring.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Forurening. Oprydning efter olieforureningen fra supertankeren Exxon Valdez, der i 1989 grundstødte i Prince William Sound i Alaska og lækkede ca. 40.000 t råolie. Pga. hårdt vejr spredtes olien over store områder, og det blev en af de største olieforureningskatastrofer, bl.a. døde ca. 200.000 havfugle. Olie klistrer til fuglenes fjer, deres ellers vandtætte fjerdragt kommer i uorden, og vand trænger ind til huden, hvilket fører til fuglens død.

© Dette billede må du ...

Forurening. Sorte skorper af gips udfældet på en kalkstensvæg på et gammelt hus i København. Gipsudfældningerne (calciumsulfat) er resultatet af en kemisk forbindelse mellem den calciumholdige sten og svovlsyreholdigt regnvand. Sortfarvningen skyldes gadesnavs (sod og støvpartikler).

Viser 5 af 5 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/11/2014
Oprindelige forfattere
BLMa
30/01/2009
HHVag
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki