Nordamerika - dyreliv

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mod nord, i Canada og Alaska, findes mange cirkumpolare dyrearter, der således også kendes fra Europa og Sibirien, fx isbjørn, brun bjørn, ulv, jærv, elg samt rensdyr og kronhjort, der i Nordamerika kaldes hhv. caribou og wapiti.

Længere sydpå minder den nordamerikanske fauna om de europæiske og tempererede asiatiske faunaer: Selvom der ofte er tale om forskellige arter, er de nært beslægtede. Denne lighed er grunden til, at alle disse nordlige områder regnes til den samme dyregeografiske region, den holarktiske region (se også den nearktiske region).

Nordamerika huser dog også arter, der er indvandret fra Sydamerika via Panamatangen, og som ikke har nære slægtninge i Europa og Asien, fx pungrotte og bæltedyr. Pumaen findes hele vejen fra det sydvestlige Canada til det sydligste Sydamerika.

Mennesket har påvirket det nordamerikanske dyreliv voldsomt. Bisonens tilbagegang er velkendt, og mange andre arter er også trængte. Blandt fuglene er flere udryddet, fx labradorand (1875), vandredue (1914) og carolinaparakit (1914). Til gengæld er et stort antal arter blevet indført fra Europa med vilje eller ved et tilfælde, og de udgør nu iøjnefaldende indslag i faunaen. Det gælder fx stæren og talrige arter af hvirvelløse dyr.

Læs mere om Nordamerika.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/11/2009
Oprindelig forfatter
Engh
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki