fredskov

fredskov, skov, der beskyttes mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m., og på hvis arealer der altid skal være skov. Begrebet opstod i begyndelsen af 1800-t., da stigende befolkningstal, krige og mangel på andre energikilder end træ havde ført til næsten total rydning af den skov, som oprindelig dækkede det meste af Danmark.

Med skovforordningen af 1805 besluttede regeringen, at de sidste rester af skov skulle beskyttes, og samtidig begyndte staten at plante nye skove og at give tilskud til private jordejeres skovplantning, mod at ejerne forpligtede sig til permanent skovdrift på arealerne, fredskovspligt. Disse skove udgjorde de oprindelige fredskove, senere er flere arealer blevet pålagt fredskovspligt efter ejernes ønske, og i dag er ca. 10% af Danmarks areal, svarende til 85% af skovarealet, fredskov.

Formålet med fredskovspligten er med Skovloven af 7.6.1989 at sikre skov i Danmark med de deraf følgende samfundsværdier: træ til industri og byggeri, miljøvenligt brændstof, landskabelig skønhed, levesteder for dyr og planter, grundvandsbeskyttelse, CO₂-binding, bevaring af fortidsminder og muligheder for befolkningens friluftsliv. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og det skal sikres, at der på ny vokser træer på arealerne. Fredskovspligten indebærer også beskyttelse af fredskovenes andre naturtyper, fx hede- og mosearealer. Fredskovene rummer med deres lovfæstede kontinuitet gode muligheder for at sikre biodiversitet, forudsat at driften tilrettelægges med dette formål for øje.