barber

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

barber, slægter af ferskvandsfisk, der alle tilhører gruppen karpefisk. Barber udgør ikke en naturlig gruppe. De fleste er forsynet med tråde omkring munden, hvilket har givet gruppen navn; dog har fx kilepletbarben og andre Rasbora-arter ingen skægtråde. Som andre karpefisk lever barber af smådyr og plantedele; de store tager små fisk. I Mellem- og Sydeuropa findes fire arter. Heraf er barben eller flodbarben (Barbus barbus) kendt fra Frankrig til Sortehavet. Den kan veje op til 16 kg og har stor betydning både som sports- og spisefisk. De fleste barbearter findes i Afrika og Asien. Da mange arter er meget farvestrålende og ikke bliver ret store, er de populære akvariefisk. Slægterne Barbus, Puntius og Rasbora er overordentlig artsrige. I Indien findes nogle arter kaldet mahasirer, som med en længde på over 2 m er populære sportsfisk. Deres sidelinjeskæl kan blive så store som en håndflade. I nogle huler i Den Demokratiske Republik Congo lever en blind barbe, Caecobarbus geertsi, som er fredet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
JNie
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki