nålefisk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Snippe.

Snippe.

nålefisk, Syngnathidae, familie af fisk, der med undtagelse af søhestene er lange og rørformede. For enden af den lange snude har de en lille mund, der virker som en pipette ved fangst af smådyr. Skællene er omdannet til hårde benplader. Familiens 215 arter findes i kystområder eller i drivtang overalt i verden med undtagelse af meget kolde områder. Enkelte arter lever i ferskvand.

Nålefisk har en ejendommelig yngelpleje, idet hannen bærer æggene, til de klækkes. Hos de mest primitive arter dækkes æggene af en enkelt hudfold, mens andre har to overlappende hudfolder, og søhestene har en pung med en lille åbning forrest.

Stor tangnål har rund snude.

Stor tangnål har rund snude.

I danske farvande findes seks arter: alm. tangnål (Syngnathus typhle), der bliver 35 cm, lille tangnål (S. rostellatus) på 17 cm, stor tangnål (S. acus) på 50 cm, snippe (Entelurus aequoreus) på 60 cm, stor næbsnog (Nerophis ophidion) på 30 cm og krumsnudet næbsnog (N. lumbriciformis) på 15 cm.

I den sydvestlige Nordsø træffes den almindelige søhest (Hippocampus ramulosus).

Til nålefiskene hører også pjaltefisken (Phycodorus eques).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
03/02/2012
Oprindelig forfatter
JNie
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki