tudsefisk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

tudsefisk, Lophiiformes, fiskeorden, der omfatter 11 familier med ca. 300 arter. Det er saltvandsfisk, som findes overalt fra få til ca. 4000 m dybde. Et fællestræk er, at en eller flere af de forreste stråler i rygfinnen er forlænget og rykket frem på hovedet. Disse finnestråler er yderligere forsynet med en hudlap i spidsen, der virker som madding på en fiskestang.

Tudsefiskene er opdelt i tre grupper, hvoraf havtaskerne udgør den ene. Den anden omfatter bl.a. ranglefisk og familien Antennariidae, af hvis 45 arter sargassotudsefisken, Histrio histrio, er den bedst kendte. Dens brystfinner sidder på et lille skaft, hvormed fisken kravler rundt i sargassotangen.

Dybhavstudsefisken, Ceratioidei, hvis ca. 150 arter er meget specialiserede, udgør den tredje gruppe. De lever alle i de frie vandmasser, navnlig på 1000-2000 m dybde, og de fleste er kugleformede, har mørk hud uden skæl og ingen bugfinner. Deres "fiskestang" er forsynet med et lysorgan for enden, hvormed de kan lokke byttet til. Munden er meget stor og har lange, spidse tænder. De største kan blive 120 cm og de mindste ca. 10 cm; nogle arter har dværghanner (se dybhavsfisk). De fleste lever af fisk og krebsdyr. Kun få har danske navne: blegangler (Haplophryne mollis), fakkelangler (Himantolophus sp.), klumpangler (Melanocetus sp.), mareangler (familien Oneirodidae), piskeangler (Gigantactis sp.) og trådangler (Linophryne sp.).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
JNie
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki