tudsefisk, Lophiiformes, fiskeorden, der omfatter 11 familier med ca. 300 arter. Det er saltvandsfisk, som findes overalt fra få til ca. 4000 m dybde. Et fællestræk er, at en eller flere af de forreste stråler i rygfinnen er forlænget og rykket frem på hovedet. Disse finnestråler er yderligere forsynet med en hudlap i spidsen, der virker som madding på en fiskestang.
Tudsefiskene er opdelt i tre grupper, hvoraf havtaskerne udgør den ene. Den anden omfatter bl.a. ranglefisk og familien Antennariidae, af hvis 45 arter sargassotudsefisken, Histrio histrio, er den bedst kendte. Dens brystfinner sidder på et lille skaft, hvormed fisken kravler rundt i sargassotangen.
Dybhavstudsefisken, Ceratioidei, hvis ca. 150 arter er meget specialiserede, udgør den tredje gruppe. De lever alle i de frie vandmasser, navnlig på 1000-2000 m dybde, og de fleste er kugleformede, har mørk hud uden skæl og ingen bugfinner. Deres "fiskestang" er forsynet med et lysorgan for enden, hvormed de kan lokke byttet til. Munden er meget stor og har lange, spidse tænder. De største kan blive 120 cm og de mindste ca. 10 cm; nogle arter har dværghanner (se dybhavsfisk). De fleste lever af fisk og krebsdyr. Kun få har danske navne: blegangler (Haplophryne mollis), fakkelangler (Himantolophus sp.), klumpangler (Melanocetus sp.), mareangler (familien Oneirodidae), piskeangler (Gigantactis sp.) og trådangler (Linophryne sp.).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki