slørvinger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

slørvinger, Plecoptera, orden af insekter udbredt over hele Jorden med ca. 2000 arter i 15 familier. Slørvingerne har mange oprindelige træk fælles med græshopper og andre insekter med ufuldstændig forvandling. Den voksne slørvinge har to par store, oftest klare vinger, der i hvile holdes fladt hen over bagkroppen. Bagkropsspidsen har to trådformede vedhæng. Slørvinger findes ofte nær rindende ferskvand, hvor deres ungdomsstadier (nymfer) lever. Disse ligner det voksne individ, men mangler vinger og har gæller på forskellige dele af kroppen. Slørvinger stiller ofte store krav til vandkvaliteten og er derfor udmærkede miljøindikatorer og bruges ved forureningsbedømmelse. I Danmark findes 25 arter, hvoraf de almindeligste tilhører slægterne Isoperla, Nemoura og Leuctra (6-12 mm). Den største art, Dinocras cephalotes (11-18 mm), hvis ca. 25 mm store nymfe findes i stærkt strømmende vand, kendes fra nogle få steder i Jylland.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
NMA
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki