Gravand. Bagest en ungfugl.
gravand, Tadorna tadorna, almindelig dansk ynglefugl af gravændernes gruppe (se gravænder) inden for andefuglene. Modsat de fleste ænder, men ligesom gæssene, er kønnene stort set ens. Længden er 58-67 cm, hannen større end hunnen. Gravanden er udbredt dels i Nordvesteuropa, dels fra Middelhavet mod øst gennem Centralasien.
I Danmark var den fåtallig, indtil den blev totalfredet i 1931; siden er bestanden vokset til flere tusinde par. Desuden søger mange fremmede fugle til landet efter yngletiden; i Vadehavet findes 20.000-30.000 om efteråret, og 10.000-20.000 kan overvintre. Føden er smådyr som snegle, muslinger og krebsdyr, der findes på lavt vand eller tørlagte tidevandsflader. Gravanden yngler i hule træer, ubeboede rævegrave o.l.
Hør gravanden:
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| 26917943.mp3 (745.41 kB) Gravand. | Admin 06/03/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki