Fiskehejre (Ardea cinerea) på gren med refleksion i vandet.
hejrer, fællesbetegnelse for ca. 60 fuglearter, som sammen med rørdrummer udgør familien Ardeidae i storkefuglenes orden (se storkefugle). Hejrer er slanke, langbenede og langhalsede fugle, der er knyttet til lavvandede ferske og salte områder, hvor de fanger fisk, frøer, krebsdyr o.a. Fangsten sker typisk ved et lynhurtigt hug med næbbet. Under flugt og i hvile trækkes hovedet ind ved en S-formet bøjning af halsen. Prydfjer på hovedet eller andre steder er almindeligt, og pudderdun (se fjer) er karakteristisk for familien.
Hejrer yngler ofte i kolonier og bygger en rede af grene i et træ eller på jorden. De 3-7 ensfarvede, lyse æg ruges af begge mager og klækker efter 2-4 uger. Ungerne fodres med opgylpet føde. Ofte begynder ungerne at bevæge sig uden for reden, længe før de kan flyve, men vender tilbage til reden for at blive fodret. I dette stadium kan begge forældrene i perioder forlade reden for at fouragere.
Hejrerne omfatter tre undergrupper:
Store hejrer (blue heron) i reden.
1) Tigerhejrer er fem mellemstore arter i tropisk Amerika, Vestafrika og på Ny Guinea.
2) Nathejrer omfatter syv små til mellemstore arter, de fleste i SØ-Asien. Sammenlignet med andre hejrer er de kompakt byggede med relativt korte ben og kraftigt næb. De er fortrinsvis nataktive. Arten nathejre (Nycticorax nycticorax), som er udbredt i alle verdensdele undtagen Australien, er truffet 23 gange som tilfældig gæst i Danmark. Den sydamerikanske bådnæb kan sandsynligvis opfattes som en afvigende nathejre. Den sydamerikanske bådnæb kan sandsynligvis opfattes som en afvigende nathejre.
Silkehejre.
3) De 35 arter af typiske hejrer varierer i størrelse fra 35 cm til 135 cm og har som gruppe en kosmopolitisk udbredelse med den største artsrigdom i troperne. Hertil hører den i Danmark almindelige fiskehejre samt fem arter, der af og til ses i landet: tophejre (Ardeola ralloides, fra SØ-Europa); kohejre (Bubulcus ibis, fra SV-Europa); silkehejre (Egretta garzetta, fra SØ-Europa); sølvhejre (E. alba, fra SØ-Europa); og purpurhejre (Ardea purpurea, fra Mellem- og Sydeuropa).
Se videoklip: Hejrer. Den elegante silkehejre er mindre end fiskehejren. Den kendes bl.a. på sine gule tæer. Den ses en sjælden gang i mellem i Danmark. Optagelse fra Sydfrankrig. © Eidos Wildlife
Hør fiskehejren:
Hør silkehejren:
Hør sølvhejren:
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| 26917842.mp3 (753.99 kB) Hejrer. Silkehejre. | Admin 06/03/2009 | |
| 26917847.mp3 (542.45 kB) Hejrer. Sølvhejre. | Admin 06/03/2009 | |
| 26917852.mp3 (625.11 kB) Hejrer. Fiskehejre. | Admin 06/03/2009 | |
| [+] 26941193.wmv (504.72 kB) Hejrer. Den elegante silkehejre er mindre end fiskehejren. Den kendes bl.a. på sine gule tæer. Den ses en sjælden gang i mellem i Danmark. Optagelse fra Sydfrankrig. | Admin 06/03/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki