Hvepsevåge (Pernis apivorus).
hvepsevåger, Perninae, underfamilie i høgefuglenes familie med 14 arter i 6 slægter, udbredt i alle verdensdele, primært i troperne. Alle arter tager i nogen grad insekter, og nogle er specialiserede insektædere. Til gruppen skal måske også regnes flagermuseglenten (Macheiramphus alcinus) i Afrika og Sydøstasien, der for en stor del lever af flagermus, som fanges i luften.
I Danmark yngler hvepsevågen (Pernis apivorus), der er udbredt i Europa og Vestasien; en nærtstående art findes i Øst- og Sydasien. Det er en musvågelignende fugl, der fortrinsvis lever af hvepse, især larver. Længden er 52-60 cm. Hvepsevågen yngler i gammel løvskov. Den overvintrer i tropisk Afrika, ankommer til Danmark i maj og forlader landet i august-september.
Hør hvepsevågen:
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| 26918047.mp3 (318.99 kB) Hvepsevåger. Hvepsevåge. | Admin 06/03/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki