hjorte (evolution)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

De nærmere slægtskabsforhold mellem de forskellige avancerede drøvtyggere (hjorte, giraffer, gaffelbukke og oksegruppen) er langt fra afklaret. Mange karaktertræk, bl.a. kranieudvæksterne (gevir, horn m.m.), opstod sandsynligvis flere gange uafhængigt af hinanden, og det er meget usikkert, om de gevirløse moskusdyr og vandrådyr virkelig tilhører gruppen af egentlige hjorte. Hjortenes tidlige evolutionshistorie ligger således stadig hen i det uvisse.

Europæiske Dremotherium fra Sen Oligocæn (ca. 25 mio. år før nu) og nordamerikanske Blastomeryx fra Tidlig Miocæn (ca. 20 mio. år før nu) er muligvis primitive moskusdyr. Primitive hjorte med vedvarende gevir som hos muntjak kendes fra Tidlig eller Midt Miocæn (ca. 20-10 mio. år før nu), fx Dicrocerus i Europa og Lagomeryx i Asien.

Fra Sen Miocæn (ca. 7 mio. år før nu) findes adskillige repræsentanter for de forskellige grupper af moderne hjorte, hvor de sammen med oksegruppen havde overtaget mange af de uparrettåede hovdyrs økologiske nicher.

Læs mere om hjorte.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/05/2011
Ekspert
KBlP
Oprindelig forfatter
BWes
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki