desman

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

desman, art af muldvarpe. Der findes to arter af desmaner, begge stort set blinde, knyttet til ferskvand og gode svømmere. Russisk desman (Desmana moschata) er udbredt i Rusland, Ukraine og Kasakhstan. Den lever nær vandløb og vandhuller, i hvis bredder den graver gange. Den vejer 400-520 g og kan blive op til 45 cm lang. Den russiske desmans pels har været anvendt i pelsindustrien, hvilket sammen med forurening, ødelæggelse af levesteder m.m. har reduceret dens antal så meget, at den nu er fredet ifølge russisk lov og er på IUCNs rødliste over sårbare arter.

Den pyrenæiske desman (Galemys pyrenaicus) findes i Pyrenæerne og på den nordlige del af Den Iberiske Halvø, hvor den lever ved vandrige vandløb. Den graver sjældent egne gange, men lever i klippesprækker, gange gravet af vandrotter o.l. Den er mindre end den russiske desman, vejer blot 35-80 g og bliver op til 32 cm. Også den er optaget på rødlisten over sårbare arter. Se også muldvarpe.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/07/2010
Oprindelig forfatter
Redaktionen
05/07/2010

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki