ferejer

© FOCI

Ferejer. Saltsøkrebsen tåler høj saltholdighed i vandet, idet dens kutikula (overhud) er uigennemtrængelig for salt. Salt, som indtages med føden, kan den udskille fra nogle vedhæng på de ti første benpar.

ferejer, Anostraca, gruppe af krebsdyr, som tidligere regnedes til bladfødder, som de har flere træk fælles med; de vigtigste er de mange brystled med de samme brede, bladlignende lemmer, der både medvirker ved fødeoptagelsen og tjener som svømmeredskaber og gæller. Ferejer afviger dog stærkt, ved at skjold mangler, og legemet er langstrakt med kraftig bagkrop, øjnene er stilkede, og hannens andet par følehorn er krogformede og kan fastholde hunnen under parringen. Gruppen anses for mere primitiv end bladfødderne; de tidligste fossile former fra Tidlig Kridt ligner ganske nutidens. Der er ca. 185 arter.

Den ene af de to ferejer i Danmark, Siphonophanes grubei, er en tidlig forårsform i smeltevandsdamme. Den anden, Tanymastix stagnalis, der kun er fundet i Råbjerg Mile-søerne, har flere generationer, så æggene først lægges hen på sommeren. Arterne er hhv. 3 og 1,5 cm lange, og begge er elegante svømmere, der drives frem ved rytmiske slag af de mange bladfødder, altid med ryggen nedad.

© FOCI

Ferejer. Scanning-elektronmikrografi af saltsøkrebs, som klækker af æg. Saltsøkrebsen er tilpasset livet i temporære damme ved at have to typer af æg: sommeræg, der udvikles hurtigt, og vinteræg, som kan tåle udtørring. Forstørrelse ca. 80 gange.

Saltsøkrebsen, Artemia salina, findes verden over i subtropiske og tropiske saltsøer og saliner til saltudvinding, hvor den kan optræde i enorme mængder og farve vandet rødligt. Den spiller en vigtig rolle som forsøgsdyr i forplantningsstudier og ved opdræt af akvariefisk o.a.; de modstandsdygtige æg kan nemt forsendes og klækkes til nauplielarver, der tjener som føde for den spæde fiskeyngel.

Se videoklip: Ferejen Siphonophanes grubei kan bl.a. ses i nogle få vandfyldte lavninger i Dyrehaven i april. Hannen har et kraftigt mundtøj til at fastholde hunnen med under parringen. © Eidos Wildlife