Multituberculater. Rekonstruktion af den ca. 30 cm lange Ptilodus, som levede i Paleocæn for ca. 60 mio. år siden. Den havde fleksible albue- og knæled og sandsynligvis gribehale til brug under klatring. På hoften sad to pungben, som hos nutidens pattedyr kendes fra kloakdyr og pungdyr, dvs. hhv. æglæggende dyr og dyr, hvis lidet udviklede unge beskyttes af en hudfold, pungen. Illustration fra Krause & Jenkins/Bull. Mus. Comp. Zool, 1983.
multituberculater, (af multi- og lat. tuberculum, dim. af tuber 'svulst, knude', og -at), orden af uddøde pattedyr, som opstod i Sen Jura for ca. 150 mio. år siden, og hvoraf de sidste arter forsvandt i begyndelsen af Oligocæn for ca. 32 mio. år siden; det længste tidsrum for nogen pattedyrorden. Multituberculaterne var den største pattedyrgruppe i Jordens middelalder, Mesozoikum. Det var gnaveragtige dyr (flere former havde flade mejselagtige fortænder) af muse- til kaninstørrelse; gruppen uddøde omkring tidspunktet for gnavernes opståen, måske som følge af fødekonkurrence. Navnet hentyder til de knusende kindtænder, som var besat med mange små toppe. På bækkenet sad to pungben, hvilket ellers kun kendes fra kloakdyr og pungdyr.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Multituberculater. Rekonstruktion af den ca. 30 cm lange Ptilodus, som levede i Paleocæn for ca. 60 mio. år siden. Den havde fleksible albue- og knæled og sandsynligvis gribehale til brug under klatring. På hoften sad to pungben, som hos nutidens pattedyr kendes fra kloakdyr og pungdyr, dvs. hhv. æglæggende dyr og dyr, hvis lidet udviklede unge beskyttes af en hudfold, pungen. Illustration fra Krause & Jenkins/Bull. Mus. Comp. Zool, 1983.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki