oddere

© Colourbox

Odder. Europæisk odder (Lutra lutra).

oddere, Lutrinae, gruppe af små og mellemstore rovdyr i mårfamilien (Mustelidae). De 13 arter er alle tilpasset et liv i vandet, hvor de tilbringer megen tid, og de svømmer og dykker fremragende. De har en lang, cylindrisk krop, en lang, tilspidset hale på op til ²/₃ af kropslængden og en kort, tæt pels. Benene er korte, og der er svømmehud mellem tæerne. Hos dværgodderne (Aonyx) er svømmehuden dog kraftigt reduceret eller mangler helt, og kløerne er små. Oddernes ører er små, og både ører og næsebor kan lukkes under dykningen. Odderne varierer i størrelse (længdemål er uden hale) fra 45 cm og 2 kg (asiatisk dværgodder, Aonyx cinerea) til 120 cm og 45 kg (havodder, Enhydra lutris). Odderne er udbredt i Nord- og Sydamerika, Eurasien og Afrika.

Fiskeodderne (Lutra) er knyttet til ferskvand. De bor i underjordiske huler, i stendynger og mellem væltede træstammer. De lever af fisk, frøer, krebs og andre ferskvandsdyr, men kan også tage mindre gnavere og fugle på landjorden. Den sydøstasiatiske simung (L. perspicillata) tæmmes i Indien og bruges til fiskefangst. Fiskeodderne opretholder territorier langs vandløb og søbredder, og hannernes territorier overlapper normalt flere hunners. Hunnerne føder 1-5 unger, oftest 2-3, efter en drægtighed på to måneder, hvilket er gennemgående for hele oddergruppen. Den nordamerikanske odder (L. canadensis) har dog forlænget drægtighed. Den europæiske odder (L. lutra, op til 90 cm og 12 kg) findes i Europa, Asien og Nordafrika. I Europa har den været i kraftig tilbagegang, men i Danmark er den på vej frem igen. Efter en længere periode uden spor af oddere på Sjælland er der fra 1995 fundet enkelte spor af oddere, og man regner med en samlet bestand i Danmark på 500-600, fortrinsvis i Midt- og Nordjylland.

Den brasilianske kæmpeodder (Pteronura brasiliensis) findes i det centrale Sydamerika. Den adskiller sig fra de andre oddere bl.a. ved, at halen er kraftigt fladtrykt, og fødderne har kraftig svømmehud helt ud til kløerne.

Dværgodderne (Aonyx) eller fingerodderne er udbredt med to arter i Afrika og én i Sydøstasien. De er de mest landlevende oddere. De har stor bevægelighed og følsomhed i fingrene, så de kan føle sig frem til føden under vandet. Føden er fortrinsvis krebsdyr og muslinger. Dværgodderne lever i familiegrupper på op til en halv snes individer.

Havodderen (Enhydra lutris) lever langs Nordamerikas vestkyst og er den eneste odder i havet. Den adskiller sig fra andre marine pattedyr ved at mangle et isolerende fedtlag under huden. Den eneste isolering, den har mod det kolde vand, er luften mellem hårene i pelsen. Det gør havodderne meget sårbare over for fx olieforurening, idet luftlaget da forsvinder, og dyrene afkøles. Havodderne lever af fisk, søpindsvin, muslinger og krebsdyr. Når de skal knuse skallen på muslinger og søpindsvin, lægger de sig på ryggen i vandet med en sten på maven, byttet slås mod stenen, indtil skallen knækker, og odderen kan få fat i de bløde dele. Havodderen føder én unge, som i de første måneder transporteres på moderens mave, mens hun svømmer på ryggen.

Alle oddere er truet af den stigende vandforurening, og adskillige arter jages stadig for skindets skyld.