pseudotuberkulose, ældre betegnelse for sygdom med tuberkuloselignende vævsforandringer, fremkaldt af bakterien Corynebacterium ovis (tidligere C. pseudotuberkulosis), som især angriber får. Bakterien kan overleve længe i jorden og inficerer dyrene via hudsår og rifter, især i forbindelse med klipning. Bakterien spredes til lymfeknuder under huden. Disse bliver voldsomt forstørret og kan udvikles til bylder, der åbner sig til hudoverfladen. Sjældent spredes infektionen til indre organer. Der findes ingen effektiv behandling, hvorfor forebyggelse er vigtig, dvs. streng hygiejne i forbindelse med klipning.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_88527.mp3 (11.99 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki