Forn Siðr, Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, den største organisation inden for ny-hedensk asatro i Danmark, oprettet 1997 og af Kirkeministeriet godkendt som trossamfund 2003. Det norrøne navn betyder "gammel skik", dvs. som religionen var i den førkristne periode i Norden. En del af de ca. 400 medlemmer er også organiseret i lokale blótfællesskaber. Udgiver tidsskriftet "Vølse - organet for hedensk sæd".
Trossamfundets formålsparagraf lyder: "1) Dyrkelse af de guddommelige kræfter. 2) At fungere som kontaktpunkt for tilhængere af den gamle skik. At udbrede kendskabet til og forståelsen for vor gamle nordiske kulturarv".
Trossamfundets polyteistiske fremgår af trosgrundlaget: "Vi sætter vor lid til de samme guder, som engang gav vore forfædre mening og hjælp. (...) Vi vedkender os også alfer/diser, vætter/naturånder, fylgjer/vardyr samt jætter, sol og måne. Alt en del af - og symbol på - vores mangfoldige verden. (...) Det etiske element i vores tro har vi fra de hedenske værdier, vi finder i eddadigtet Hávamál."
|
Jeg tror på alle Min skæbne skyldes Gudernes ansigt (Ole Gotved) |
| Artiklen Forn Siðr er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki