Nordisk Mytologi

døden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

døden, De førkristne dødsforestillinger er nøje kædet sammen med slægtsopfattelsen. En slægts levende og afdøde udgør et fællesskab. De døde har en kraft, som der skal værnes om i form af tilbagevendende riter. Til gengæld "lever" den døde kun i kraft af de levende, gennem riter og gennem fx en mindesten med runeindskrift. Der er tale om en slægtskæde eller et "slægtsgærde"; billedet af "slægtsgærdet" findes i Egil Skallagrimssons store dødsdigt Sønnetabet.

Voldstedlund Kongehøj, langdyssen er opført i yngre stenalder omkring 3200 f.kr.

Gravskikke skifter en del fra periode til periode og fra lokalitet til lokalitet. Noget tyder på, at også selve dødsopfattelsen skifter. Der er tale om to dødsriger, Hel og Valhal. Men måske har Hel oprindelig været det eneste, og Valhal opstår først som en slags fremtrædelsesform (hypostasering) af vikingekrigerens idealtilstand. Hel er et underjordisk skyggerige, der i mange henseender ligner det græske Hades. Men der berettes ikke - som i Hades - om straffe i Hel. Det er "bare" et sted, hvor der nærmest er ikke-liv, så dunkel og ussel er tilværelsen der, styret af den gyselige gudinde, der også hedder Hel. Hel kan opfattes som en slags forstørret grav, en grav ikke blot for en slægt, men for alle.

På et tidspunkt er der opstået en forestilling om et andet dødsrige, Valhal, beliggende i Asgård. Valhal er et rige for faldne krigere. På den store dødsgud, Odins, befaling hentes de af valkyrier og lever siden i evig sus og dus i Valhal med daglige kampe og med flæsk og mjød i lange baner og opvartet af valkyrierne. I modsætning hertil står Hel, hvor der knapt kommer mad på bordet. I vikingetiden er Hel dødsriget for dem, der er døde af sygdom eller ved uheld, men ikke i kamp. Spaltningen i de to dødsriger viser også en farlig udvikling i forestillingsverdenen. Idealet bliver den tapre kriger eller helt, der med dødsforagt og egentlig viet til døden kaster sig ud i kampen. Idealet bærer sin egen undergang i sig.

Døden

Dør fæ,
dør frænder,
dør selv på samme vis;
men ord og ry
skal aldrig dø,
hvis vi et ærligt vandt.

Dør fæ,
dør frænder,
dør selv på samme vis;
jeg ved ét, der aldrig dør:
dom om død mands liv.

Fra Hávamál, strofe 76-77
(Martin Larsens oversættelse)

Ragnarok er det totale kaos og alts død. Men efter Ragnarok stiger en ny verden frem, og i den er det nye rige, Gimle. Gimle er en slags paradis for de særligt kvalificerede og er sandsynligvis påvirket af kristne forestillinger om frelse og gudsrige. Valhal fik dermed sin korrektion. Også Hel blev korrigeret: I kristendommen blev det til Helvede (der betyder "Hels straf"), et fortabelses- og straffested. En kraftig dualisme trængte ind i dødsopfattelsen.

Den måske mest eksistentielle tekst i nordisk mytologi, myten om Balders død, belyser vilkåret i den førkristne dødsopfattelse. I den er der ingen opstandelse, ingen venden tilbage til de levendes land, selv ikke for den bedste af dem alle, den skyldfri Balder. Der er heller intet håb i Egils Sønnetabet, blot resignationen og det vældige mindekvad, som digteren skaber over sin døde søn. Kristendommen kom med håb og opstandelse, men også med skyld og straf.

Adskillige kilder beretter om, at den døde lever i gravhøjen, i fuld kropslighed. Som genganger kan han ødelægge tilværelsen for de levende, indtil han endegyldigt manes væk, eller hans hoved spaltes fra kroppen. Kilderne er her ofte sagaer eller tekster fra folketroens mange gysere. Se også gravskikke.

Læs også om døden i Leksikon.

Artiklen døden er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om døden
døden
fravær af liv, livsprocessernes ophør. At forholde s ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
valkyrier
i nordisk mytologi et kollektiv af kvindelige ...Artikel i Den Store Danske
Hel
i nordisk mytologi både navnet på det underjordi ...Artikel i Den Store Danske
frelse
(af ældre da. frels 'fri', sammentrækning af frih ...Artikel i Den Store Danske
dødsrige
almindelig udbredt forestilling om et varigt ell ...Artikel i Den Store Danske
Ragnarok
central forestilling om verdens undergang i nor ...Artikel i Den Store Danske
Valhal
Valhalla , i nordisk mytologi navnet på det ...Artikel i Den Store Danske
paradis
(efter Paradis ), i arkitektonisk sammenhæng en o ...Artikel i Den Store Danske
Hades
den græske underverdensgud, søn af Kronos , ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 1791 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki