væringer, lejesoldater hos fyrster i Rusland og Byzans i vikingetiden. Det oldnordiske ord betyder "den, der afgiver en troskabsed". Kejseren i Byzans brugte skandinaviske lejetropper, også som sin livvagt. Blandt væringerne var den senere norske kong Harald Hårderåde, 1034-43.
Væringerne er et tegn på en kulturudveksling mellem Norden og fjerne områder. I Rusland var der også i perioden svenske handelsfolk og kolonisatorer. Disse stod i nogen tid i spidsen for Rusriget. Med en russisk afledning af "væringer" blev disse svenske "rus" kaldt varæger. De er omtalt i arabiske rejsebeskrivelser, bl.a. en begravelsesceremoni hos dem.
Adam Oehlenschläger skrev 1827 skuespillet Væringerne i Miklagaard. Miklagård var vikingetidens navn for Byzans.
| Artiklen væringer er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki