Atlakviða

Atlakviða, ('Atlekvadet'), heltedigt i Den Ældre Edda, sandsynligvis fra 800-tallet; i lighed med det langt yngre digt i Den Ældre Edda, Atlamál ("Atles digt"), tilhører det digtkredsen omkring vølsungerne og har kong Atle i centrum. Kong Atle bliver gift med Gudrun, og kongen inviterer hendes brødre Gunnar og Høgne for at få drageguldet lokket fra dem. Gunnar og Høgne bliver dræbt, Gunnar i Atles slangegård. De to Atledigte handler videre om, at Gudrun tager en frygtelig hævn ved at dræbe Atles to sønner og servere dem for ham som aftensmad. Dernæst dræber hun Atle og brænder hallen og hele Atles hird.

Atle optræder i andre tekster, fx den tyske nibelungedigtning og i Vølsungesagaen. Hans navn kan føres tilbage til hunnernes konge i 400-tallet, Attila, der er en historisk person; sagn og digte om Attila og burgunderne har vandret i mundtlig form og er nået til Norden i de følgende mange århundreder.

Artiklen Atlakviða er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk