Nordisk Mytologi

VafÞrúðnismál

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

VafÞrúðnismál, ('Digtet om Vaftrudner'), eddadigt på 55 strofer med en mandjævning i viden om myterne mellem den kloge og gamle jætte Vaftrudner og Odin i forklædning. Den, der taber, skal lide døden, aftaler de. Digtet tilhører eddaens læredigte og minder i struktur dels om Alvíssmál, hvor der er en mytologisk dialog mellem Thor og dværgen Alvis, dels om Grímnismál, der er en monolog om myteviden af Odin, der også der optræder forklædt. Endelig kan digtet siges at ligne Vølvens Spådom, men rummer ikke som det en fremadskridende fortælling, snarere en faktapræget og fragmentarisk viden. Snorre har udnyttet digtet godt og grundigt i sin Edda.

I de første fem strofer taler Odin og Frigg om, at Odin vil tage til jætten for at udkonkurrere ham i mytestof. Resten af digtet er en dialog mellem jætten og Odin; først stiller jætten fire spørgsmål; Odin roser ham for den store viden og luller jætten i søvn. I stigende grad ses Odins format i forhold til jætten, og da Odin til sidst med sit 18. spørgsmål vil vide, hvad Odin hviskede Balder i øret, må jætten give fortabt. Men Odin røber jo så samtidig, hvem han er. Man må forestille sig, at jætten må lade livet, da han ikke kan klare det sidste spørgsmål.

Det er karakteristisk, at jættens viden er tør og spredt, mens Odin udfolder sig mere poetisk og i helheder, fx i fine strofer om Skinfakse og Rimfakse. Det er skabelsesmytologien, det kosmologiske stof, der er i centrum for deres orddyst: Ymer, Sol og Måne, Dag og Nat; men man hører også om vanernes forhold og konflikt med aserne, om Hel og Ragnarok og lidt om den nye verden.

Artiklen VafÞrúðnismál er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Frigg
gudinde i nordisk religion af asernes slægt, gif ...Artikel i Den Store Danske
jætte
i nordisk mytologi og i folketraditionen siden m ...Artikel i Den Store Danske
Rimfakse
Hrimfakse , i nordisk mytologi nattens hest, hv ...Artikel i Den Store Danske
Skinfakse
i den nordiske mytologi den hest, som guden Dag ...Artikel i Den Store Danske
Snorre
se Snorri Sturluson . ...Artikel i Den Store Danske
Ragnarok
central forestilling om verdens undergang i nor ...Artikel i Den Store Danske
Thor
Tor , central gud i nordisk religion, i nogl ...Artikel i Den Store Danske
Balder
gud i den nordiske mytologi; søn af Odin og ...Artikel i Den Store Danske
Odin
i nordisk mytologi den øverste af guderne, so ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 586 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki