Nordisk Mytologi

Freja

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Freja, den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk religion, søster til Frej. Bor i Folkvang og har katte spændt for sin vogn. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn. Her i Christian Højgaards streg.

Freja, gudinde af vanernes slægt, den vigtigste frugtbarhedsgudinde. Hendes far er Njord, og hendes bror - og måske ægtemage - er Frej. Der er en del paralleller mellem Freja og Odins hustru Frigg; muligvis har de oprindelig været identiske. Freja, norrøn form Freyja, betyder "frue" eller "herskerinde".

I Snorres Edda står, at hun er "den ypperste af asynjerne; hun ejer det sted i himlen, som kaldes Folkvang. Når hun rider til kamp, ejer hun den ene halvdel af de faldne, Odin den anden. Hun kører siddende i en vogn med to katte spændt for. Hun er bedst for mænd at påkalde. Hun finder behag i elskovssang, og hende er det godt at anråbe for elskov".

Snorre skildrer hende først og fremmest som frugtbarhedsgudinde. Hun kaldes asynje, men hun er vane af herkomst. I Snorres Ynglingesaga fortælles om en fredsslutning mellem aser og vaner, hvor der udveksledes gidsler: Vanerne gav Njord, Frej og Freja, dvs. de tre, vi kender navnet på i dag.

Freja minder om den frugtbarhedsgudinde, Nerthus, hos germanerne, som omtales hos den romerske historiker Tacitus ca. år 100 e.Kr. Her køres gudinden i en procession rundt i en vogn til en række lokaliteter for at give frugtbarhed til hele landet. Til sidst tages Nerthus tilbage fra sin jordiske fase til sin himmelske; hendes vogn anbringes på en ø i en sø, vogn og gudinde vaskes, og tjenerne druknes. Tacitus´ beretning minder en del om den over tusind år yngre sagastump om Gunnar Helming og dennes køretur på en kultvogn for Frej gennem sveernes land.

Frej og Frejas slægtstavle.

Frej og Frejas slægtstavle.

Frejas popularitet i hele Norden i vikingetiden er tydelig i en række stednavne, fx i Danmark Frølund og Frøbjerg, i Sverige Frölunda og Frötuna. Der er forskere, der mener, at Jomfru Maria i løbet af middelalderen har overtaget hendes funktioner som central kvindelig guddom, dog i ændret form: Hendes karakter som en Moder Jord med frugtbarhed og seksualitet i centrum forvandles til askese, til en ren og syndfri moderskikkelse, der dog stadig tager sig af vejret, afgrøden og kvægets trivsel, og som også knyttes til havet (jævnfør at Frejas far, Njord, var forbundet med havet).

Freja ses i flere sammenhænge i tæt forbindelse med Odin. Hun lærer ham sejd, og hun deler de faldne med ham. Hendes funktion er altså ikke blot frugtbarhed, fødsel og grøde; hun er også tæt på skæbnen og på døden. Et shamanlignende træk er det, at hun kan flyve i skikkelse af en falk. Det dobbelte træk af livgiver og ødelægger minder lidt om den indiske gudinde Kali.

Ifølge Snorre var Freja gift med Od og havde flere børn med ham. Snorre fortæller, at Od var rejst bort, og at Freja ledte efter ham. Hun græd, og hendes tårer var som det røde guld. Skønt det kun fortælles kortfattet, minder det om den udbredte forestilling i religioner, at en vegetationsguddom dør og i en årstidsbestemt cyklus må opholde sig i underverdenen, mens hans hustru sørger derover.

Flere tekster, bl.a. Lokasenna og eddadigtet om Hyndla, viser Freja som en lysthungrig gudinde. Digtet om Hyndla sammenligner hende med en "brunstig ged", en tøjte, der løber med bukke om natten. Flere gange er jætterne ude efter hende. Den jætte, der byggede Asgårds mur (se boks til Asgård), forlangte hende og Sol og Måne som gave derfor. Jætten Trym jagter hende, men forgæves. Som det er tilfældet med gudinden Idun (hun og hendes evighedsfrugter blev stjålet), er det ekstremt farligt for guderne at miste Freja: Deres verden vil forvandles til en gold ødemark deraf og kaos indtræffe.

Frejas attribut, ud over kattene, er guldhalssmykket Brisingamen. I fortællingen om smykkets tilblivelse udgør Frejas seksuelle lystenhed et lille element. Denne lystenhed skrev den nykristne islandske digter og høvding Hjalte Skeggjason i 999 et så voldsomt nidvers om, at han blev landsforvist! Han kaldte Freja for en tæve, "en lille hund", dvs. en hore. Hjalte blev dømt for blasfemi (goðgá), men kort tid derefter var det netop de uterlige sider af Freja, den kristne kirke var ude efter og omformede til et renhedsideal i Jomfru Maria-skikkelsen. Freja-figuren blev derefter dæmoniseret, hun blev i folketroen en troldkvinde, der rider på et kosteskaft, en parallel til heksen på Bloksbjerg.

Freja har en række tilnavne, bl.a. Gefn, "Den givende" og Syr, "Soen". Med navnet Vanadis knyttes hun til de kvindelige skæbnemagter diserne.

1818 skrev Adam Oehlenschläger lystspillet Frejas Alter, og i hans fædrelandssang Der er et yndigt Land, skrevet ca. 1819, bruges metaforen "Frejas Sal" om det frugtbare, forsommervelsignede danske landskab. En særdeles populær svensk roman fra 2002 af Johanne Hildebrandt hedder Freja. Sagaen om Valhal (på dansk 2004).

Freja er i de seneste år blevet et almindeligt pigenavn i Danmark.

Læs også om Freja i Leksikon.

Artiklen Freja er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Freja med den ene af sine katte. Constantin Hansen har tegnet hende (til Fabricius' Danmarkshistorie, 1854) som den myndige kvinde, der spinder uld og bærer hjemmets nøgler i sit bælte.

© Dette billede må du ...

Freja, den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk religion, søster til Frej. Bor i Folkvang og har katte spændt for sin vogn. Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn. Her i Christian Højgaards streg.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Denne artikel stammer fra Nordisk Mytologi

Nyhedsbrev
Læs mere om Freja
Freja
den vigtigste frugtbarhedsgudinde i nordisk m ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Bloksbjerg
ty. Brocken , højeste punkt i Harzen; 1142 m. B ...Artikel i Den Store Danske
Folkvang
i nordisk mytologi gudinden Frejas bolig; navn ...Artikel i Den Store Danske
aser
den nordiske mytologis kollektiv af guder. Bland ...Artikel i Den Store Danske
Nerthus
latinisering af en ældre form af det nordiske navn ...Artikel i Den Store Danske
Snorre
se Snorri Sturluson . ...Artikel i Den Store Danske
Valhal
Valhalla , i nordisk mytologi navnet på det ...Artikel i Den Store Danske
Odin
i nordisk mytologi den øverste af guderne, so ...Artikel i Den Store Danske
norrøn
(oldnord. norrœn , af norðrœnn , egl. som stammer ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
17/07/2011
  • Læst 7550 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki