vætter

vætter, ental vættr, ('væsen, ting'), overnaturlige væsener og mindre guddomme. De findes både i myterne og især i den senere folkelige overlevering og er et væsentligt element i folketroen op til vore dage. I folkesagn og folkeviser myldrer det med disse hverdagsguder, der kan være knyttet til en egn, en familie eller lokaliteter, fx en høj eller å.

Til vætterne regnes bl.a. nisser, alfer, trolde, bjergfolk og dværge. Almindeligvis hører vætterne jorden og det underjordiske til. Deres liv og bolig skildres som menneskelignende. Men de er enten småfolk (puslinger) eller store væsener (jætterne kan måske også kaldes vætter), og de har et særtræk, som adskiller dem fra mennesker: De kan således have hul i ryggen eller være forsynet med vinger eller fiskehale. Deres relation til mennesker er dobbelt. Behandles de godt, kan de gavne; behandles de dårligt, kan de skade eller drille. Forskellige taburegler skal overholdes i forbindelse med dem. Fx er der talrige regler forbundet med gårdboen eller nissen, som delvis lever videre helt op til vore dage.

I de norrøne kilder, især sagaerne, omtales det hyppigt, hvordan der kan opstå sammenstød mellem to slags helligkraft, når nordboer kom til Island for at bosætte sig (landnam). Da skulle de udskårne skibsstavne tages ned for ikke at støde sammen med kraften fra landvætterne inde i det i øvrigt ubeboede land.

Artiklen vætter er en del af Nordisk Mytologi; en bog med ca. 850 opslag på over 300 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk