sørøveri

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Sørøveri. Sørøverflaget var i sin klassiske udformning med kranium og korslagte knogler, men kunne varieres med flere kranier, knogler, hele skeletter mv. Dette stik fra 1725 viser et af de bedst dokumenterede flag, ført af en forhenværende britisk officer, major Stede Bonnet. Bonnet var plantageejer på Barbados, men blev ifølge rygtet drevet til sørøveri pga. en skrap kone. Mere sikkert er det, at han som de fleste i sin branche fik en krank skæbne: Han blev hængt i Charleston i 1718.

sørøveri, pirateri, røveri til søs; plyndring og overfald begået på det åbne hav eller ved kysterne, hvor der ikke er tale om krigstilstand eller kaperi (se kapervæsen).

Sørøveri var udbredt i oldtiden, og i 67 f.Kr. fik Pompejus uindskrænket myndighed til at rense Middelhavet for sørøvere.

Vikingernes aktiviteter må til en vis grad betegnes som sørøveri. I de danske farvande regnes egentligt sørøveri for at være ophørt omkring 1650 efter en kraftig indsats med brug af orlogsskibe, men på Nordatlanten og i Den Engelske Kanal var farvandene endnu ikke sikre. Fra 1500-t. opbyggedes i Nordafrika de såkaldte Barbareskstater, hvorfra der systematisk blev drevet sørøveri i Middelhavet. Lejlighedsvis kom de også længere nordpå, bl.a. i 1627, da "tyrkiske" skibe dukkede op ved Island, hvor de plyndrede og bortførte hen ved 400 beboere, der blev solgt som slaver i Nordafrika. I 1700-t. indgik de fleste europæiske sømagter, bl.a. Danmark-Norge i 1746, traktater med Barbareskstaterne og købte sig sikkerhed for en årlig sum, en tribut. Sørøveri fra Nordafrika ophørte dog først endegyldigt efter den franske erobring af Algeriet i 1830.

Piraten med klap for øjet, træben og et flag med dødningehoved hører dels hjemme i 1600- og 1700-t.s Vestindien (se buccaneers), dels og ikke mindst i skønlitteraturen, mest kendt i Robert Louis Stevensons Treasure Island (1883, da. Skatteøen, 1888). I sidste fase fulgte sørøveriet i kølvandet på de sydamerikanske republikkers løsrivelse fra Spanien i 1820'erne. I 1829 blev der henrettet sørøvere på Sankt Thomas i Dansk Vestindien.

Moderne sørøveri

Sørøveri foregår stadig visse steder i verden, dog nu sjældent med den hensigt at tilegne sig skib og ladning, selvom også det lejlighedsvis forekommer. Der er nu for det meste tale om væbnet røveri, hvor det udsatte skib bordes, og skib og besætning derpå fratages værdier og kontanter. Moderne sørøvere, der ofte er udstyret med automatvåben og radioer og sejler i hurtigtgående fartøjer, skaffer sig adgang til forbisejlende skibe ved at påstå, at de befinder sig i en nødsituation, eller de entrer skibe, som ligger til ankers på åben red. Siden 1992 har International Maritime Bureau (IMB) under Det Internationale Handelskammer registreret røveriske overfald på skibe; i 2006 var antallet 239. Særlig udsatte steder er afrikanske, arabiske og sydøstasiatiske farvande.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Sørøveri. Sørøverflaget var i sin klassiske udformning med kranium og korslagte knogler, men kunne varieres med flere kranier, knogler, hele skeletter mv. Dette stik fra 1725 viser et af de bedst dokumenterede flag, ført af en forhenværende britisk officer, major Stede Bonnet. Bonnet var plantageejer på Barbados, men blev ifølge rygtet drevet til sørøveri pga. en skrap kone. Mere sikkert er det, at han som de fleste i sin branche fik en krank skæbne: Han blev hængt i Charleston i 1718.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
AMMoe
02/02/2009
OVen
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki