Tannenberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tannenberg, (polsk Stębark), landsby i det nordøstlige Polen. Ved Tannenberg sejrede en polsk-litauisk hær i 1410 over de tyske ordensriddere. Nær dette sted led en russisk hær i august 1914 i det daværende Østpreussen et afgørende nederlag til general Hindenburgs tyske tropper.

Tannenberg-monumentet

Til minde om slaget i 1914 opførtes ved landsbyen Hohenstein (nu Olsztynek) i 1924-27 et monument, der bestod af en ottekantet 6 m høj ringmur omkring en plads med en diameter på 100 m. I muren anbragtes otte 23 m høje tårne, hvoraf et snart efter blev ombygget til et mausoleum for Hindenburg, som under overværelse af Adolf Hitler blev stedt til hvile her i 1934 sammen med sin i 1921 afdøde hustru, hvis kiste var blevet hentet i Hannover. Mindesmærket blev et nationalt valfartssted, men i januar 1945 blev de to bronzekister sejlet til Kiel. Herfra kom de midlertidigt til Berlin for i 1946 endeligt at blive anbragt i Elisabethkirche i Marburg, hvor Hindenburg var æresborger. Gravtårnet blev sprængt af tyskerne kort før de sovjetiske styrker nåede frem til stedet, mens den øvrige del af mindesmærket forblev intakt indtil 1949, hvor Sovjetunionen og Polen i fællesskab besluttede at rive det ned. Nogle af stenene blev anvendt til et monument for ghettoen i Warszawa. I dag ligger stedet hen som et vildnis.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
09/05/2010
Redaktionen
03/08/2009
Ove Hermansen
02/08/2009
Ekspert
BeTho
Oprindelig forfatter
UBra
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki