Rwanda, siden 1962 selvstændig republik i Centralafrika, der udgør den nordlige del af det tidligere belgiske mandatområde Ruanda-Urundi.
Flaget blev indført sidste dag i 2001. Det skal repræsentere national enhed efter folkemordet i 1994. Derfor er der intet rødt og sort i flaget, da disse farver minder for meget om blod og sorg. Læs mere om Rwandas nationalflag.
| Dansk navn | Rwanda |
| Lokalt navn | Republika y'u Rwanda |
| Engelsk navn | Rwanda |
| Uafhængighed | 1962 |
| Areal | 26.338 km2 |
| Indbyggertal (2007) | 8.600.000 |
| Hovedstad | Kigali |
| Sprog | kinyarwanda (off.), engelsk (off.) |
| Befolkning | hutu 80%, tutsi 19%, twa 1% |
| Religion | katolikker 65%, protestanter 20%, muslimer 1%, andre (især naturfolks religioner) 14% |
| Møntenhed | rwanda franc |
| Møntkode | RWF |
| Nationalitetsmærke til biler | RWA |
| Internetdomænenavn | .rw |
| BNP pr. indb. (2007) | 258 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 42 år, kvinder 46 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,450 |
| Indeks for levevilkår (position) | 158 |
Republikken ligger i den vestlige del af Rift Valley og er et frodigt land, men meget fattigt og tætbefolket. Rwanda har i mange år været hærget af konflikter mellem de to befolkningsgrupper tutsi og hutu. Læs mere om Rwandas geografi.
Landet har to officielle sprog: engelsk og bantusproget rwanda eller kinyarwanda, der er modersmål for hovedparten af befolkningen. Indtil 2012 var fransk officielt sprog. Se også niger-kordofanske sprog.
Hovedparten af befolkningen er kristne, 65% er katolikker, og 20% protestanter; 1% er muslimer. Læs mere om religion i Rwanda.
Republikken Rwandas forfatning er fra 2003. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre; deputeretkammeret har 80 medlemmer, hvoraf 53 vælges ved direkte valg, mens 27 pladser... Læs mere om Rwandas forfatning.
Sundhedsforholdene i Rwanda er præget af følgerne af borgerkrigen. Et stort antal flygtninge lever under forhold, der skaber alvorlige sundhedsproblemer. Læs mere om sundhedsforholdene i Rwanda.
De første uddannelsesreformer efter selvstændigheden i 1962 havde til formål at bryde tutsiernes fortrinsstilling ved at give alle adgang til uddannelse. Læs mere om uddannelse i Rwanda.
Området var først beboet af twa, pygmæer, der levede som jægere og samlere. Senere indvandrede hutuerne, og omkring 1300-t. fulgte de første af tutsifolket, som i 1400-t. grundlagde et mindre kongedømme i nærheden af Kigali. Læs mere om Rwandas historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25633078.601.svg (1921 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658414.601.svg (317.01 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26971707.601.svg (117.16 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki