Asien - klima

Ikke Verificeret
Artiklens indhold er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

 Klima- og plantebælter.

Klima- og plantebælter.

Store dele af Asien ligger langt fra havet, og verdensdelen er præget af fastlandsklima med meget store forskelle mellem sommer og vinter. Det gælder især Sibirien, men også store dele af Kina og det øvrige Centralasien; også Vestasien har kontinentalt klima. I Sydasien er der varmt året rundt, og årstidsforskelle viser sig ved nedbør, regntid og tørtid. Omkring ækvator er der områder helt uden årstider (fx Singapore).

Om vinteren er det uhyre koldt i Sibirien og Centralasien, og hver vinter dannes her et stort og stabilt højtryk. Om sommeren er det varmt, og lufttrykket er normalt lavt. Disse forskelle i lufttryk er årsag til vindenes karakteristiske skift med årstiderne: Om sommeren blæser fugtige vinde ind over kontinentet, sommermonsunen, og om vinteren blæser tørre vinde fra højtrykket ud over havet, vintermonsunen. Det er især det sydlige og østlige Asien fra Indien til Japan, der er præget af disse vinde ("Monsunasien").

Temperaturvariationerne i Asien er meget store. Sibiriens nordøstlige egne er nogle af de koldeste i verden om vinteren; den gennemsnitlige januartemperatur i Ojmjakon er -50 °C. I det store nåleskovsområde ligger vintertemperaturerne på -10 °C til -30 °C, og her er der korte, men lune somre. I SØ-Asiens tropiske områder er der 25-30 °C det meste af året, og i Mellemøsten når nogle af verdens højeste temperaturer op over 50 °C.

Nedbør.

Nedbør.

Der er også store forskelle i nedbøren, både den gennemsnitlige årsnedbør og fordelingen på måneder. Verdens nedbørsrigeste egne ligger i Monsunasien. Cherrapunji i den indiske delstat Meghalaya får i gennemsnit 11.437 mm om året. Denne vældige regnmængde falder i langvarige skybrud fra april til august, mens december og januar er næsten tørre. En del af regnen falder i forbindelse med kraftige tropiske cykloner, som dannes ude over de varme oceaner og rammer kystlandskaberne med ødelæggende kraft. Næsten hvert år omkommer mange mennesker i Bangladesh under oversvømmelserne; også det øvrige Monsunasien rammes jævnligt af disse storme. De indre højsletter i Østkina ligger derimod i regnlæ, og her falder der under 100 mm om året; Himalayabjergene hindrer sommermonsunen i at nå frem.

Effekten af de termiske høj- og lavtryk forstærkes af de højtliggende jetstrømme. Østgående ækvatoriale jetstrømme bidrager med en del af den energi, der udløser den meget kraftige sommermonsun, og om vinteren er forskydningen af det globale cirkulationsmønster mod syd årsag til, at subtropiske vestlige jetstrømme danner forgreninger nord og syd for Himalaya-Tibet. Øst for højlandet konvergerer de, og der opstår kraftige dynamiske højtryk, som sammen med energien fra det generelle termiske vinterhøjtryk over kontinentet resulterer i den tørre NØ-monsun.

Læs mere om Asien.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+254284.601.svg (1168.63 kB)

Klima- og plantebælte.

Admin

04/02/2009

[+25655201.601.svg (1926.84 kB)

Nedbør.

Admin

04/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/12/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki