- Forsiden
- …
- Geografix
- Naturgeografi
- Naturgeografi
- Oceanografi
- Stillehavet (Du er her)
Stillehavet
- Ikke Verificeret
- Artiklens indhold er endnu ikke godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Stillehavet. Kort over havstrømmene. De røde pile angiver varme strømme, de blå pile kolde.
Stillehavet, navngivet af Fernando de Magellan i 1520, efter at han som den første europæer havde passeret det oprørte farvand mellem Tierra del Fuego og det sydamerikanske fastland, Magellanstrædet), verdens største ocean.
Stillehavet dækker 180 mio. km2, hvilket svarer til ca. 35% af Jordens overflade og ca. 50% af Jordens samlede havareal. Mod øst og vest afgrænser man det normalt af Amerika, Asien og Australien samt af linjer fra Kap Horn og Tasmaniens sydspids mod syd. Beringsstrædet og Antarktis' kyst udgør Stillehavets afgrænsning mod nord og syd. Afstandene er enorme: Fra Panama til Mindanao er der 17.200 km, og fra nord til syd 15.500 km. Den gennemsnitlige havdybde er over 4 km, og oceanet rummer flere af de største havdybder i verden med Marianergraven (11.034 m) som den dybeste.
| Ordet Stillehavet kommer af portugisisk o Pacífico 'det rolige (hav)'; på eng. the Pacific (Ocean). |
Oceanografi
Overfladetemperaturen i Stillehavet varierer mellem 28 °C ved ækvator og -1,8 °C (frysepunktstemperatur) ved polerne. Saltholdigheden varierer mellem 32‰ og 36,5‰ og er højest i subtroperne, hvor fordampningen er størst. På dybder større end 1500 m er vandet i Stillehavet meget homogent. Her varierer temperaturen blot mellem 1,1 °C og 2,2 °C, og saltholdigheden mellem 34,65‰ og 34,75‰. Årsagen er, at oceanet ikke har dybvandsdannelse; dybvandet stammer fra kilder uden for Stillehavet, primært Nordatlanten (se Atlanterhavet).
Cirkulation
Stillehavet. Cirkulationen i atmosfæren og oceanet i det tropiske Stillehav. Øverst: Normale forhold i det tropiske Stillehavsområde. Nederst: Under en El Niño-begivenhed rykker det varmere overfladevand og opstigningen af varm, fugtig luft mod øst, samtidig med at passatvinden svækkes i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav, og koldt, dybtliggende vand forhindres i at nå overfladen i øst.
Overfladecirkulationen i Stillehavet er styret af de globale vindsystemer, dvs. passatvinde (østenvinde) omkring ækvator, vestenvinde på mellembreddegraderne og østenvinde ved polerne. Det giver en cirkulation, som går med uret på den nordlige halvkugle og mod uret på den sydlige. Ved ækvator findes derfor vestgående strømme såvel nord som syd for ækvator, hhv. Den Nordækvatoriale Strøm mellem 8° n.br og 20° n.br. og Den Sydækvatoriale Strøm mellem 3° n.br. og 10° s.br. Imellem dem findes den østgående Ækvatoriale Modstrøm. Specielt for den ækvatoriale cirkulation er tilstedeværelsen af Den Ækvatoriale Understrøm, som løber symmetrisk omkring ækvator mellem 1,5° s.br. og 1,5° n.br. i dybdeintervallet 70-200 m; strømmen kan observeres hele vejen på tværs af Stillehavet, dvs. over ca. 15.000 km, og hastigheden kan være op til 1,7 m/s. I Stillehavets vestlige side bøjer de to ækvatoriale strømme af, hvorved der transporteres store mængder varme fra troperne mod polområderne. På den nordlige halvkugle hedder den vestlige nordgående strøm Kuro Shio; den er Stillehavets pendant til Golfstrømmen i Nordatlanten og transporterer ca. 4 mio. m3 vand/s. Nord for Japan drejer strømmen mod øst og flyder i vestenvindsbæltet over mod Nordamerika, hvor den deler sig i den sydgående Californiske Strøm og den nordgående Alaskastrøm. På den sydlige halvkugle findes en vestlig randstrøm, den såkaldte Østaustralske Strøm, som er mere diffus i sin karakter end Kuro Shio, da der ikke er en kontinuert kystlinje som på den nordlige halvkugle. I den sydlige halvkugles vestenvindsbælte går Den Østaustralske Strøm over i Den Antarktiske Cirkumpolare Strøm, som ved det sydamerikanske kontinent delvis går over i Humboldtstrømmen (Den Peruanske Strøm) mod nord, indtil ringen sluttes ved ækvator i Den Sydækvatoriale Strøm.
El Niño
El Niño er et specielt fænomen ved cirkulationen i Stillehavet. El Niño var oprindelig den lokale betegnelse for en svag, varm havstrøm, der løber langs Ecuadors og Perus kyster hvert år ved juletid; den er nu synonym med en tilbagevendende, udbredt opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav. Fænomenet har været kendt i århundreder af lokale fiskere, men i slutningen af 1900-t. blev man klar over, at El Niño påvirker vejret over store dele af Jorden. Under normale forhold medfører passatvinden, som blæser fra øst mod vest omkring ækvator, at der sker en ophobning af varmt overfladevand i den vestlige del af det tropiske Stillehav omkring Indonesien, samtidig med at koldt og næringsrigt bundvand stiger op mod overfladen ud for Sydamerikas vestkyst. El Niño-begivenheder, der normalt forekommer med to til syv års mellemrum, udvikler sig under tilfældige, kortvarige svækkelser af passatvinden i det vestlige Stillehav, som kan igangsætte en meget langsom bevægelse fra vest mod øst i den øverste del af oceanet. Denne såkaldte Kelvinbølge når i løbet af adskillige måneder hen i nærheden af Sydamerikas vestkyst og medfører, at overfladetemperaturen stiger her. Derved svækkes passatvinden væsentligt i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav. Ændringerne i atmosfæren er med til at forstærke og vedligeholde de usædvanlige forhold i oceanet i et koblet system, hvor ocean og atmosfære vekselvirker. El Niño-tilstanden varer normalt ca. 1 år, idet Kelvinbølgen reflekteres ved Sydamerikas vestkyst og bevæger sig tilbage mod vest som såkaldte Rossby-bølger, hvilket medfører, at havtemperaturerne atter falder ud for Peru. Afkølingen breder sig vestover, og efterhånden dør El Niño helt ud.
Vedr. geologi, se Oceanien, hav og pladetektonik.
Læs mere om Stillehavet i underemnerne herunder.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Tags
- geologi
- Tasmanien
- atmosfæren
- troperne
- Antarktis
- ækvator
- pladetektonik
- Beringsstrædet
- ocean
- Kap Horn
- Golfstrømmen
- passatvinde
- Humboldtstrømmen
- vestenvindsbæltet
- Oceanien
- Panama
- Mindanao
- diffus
- Californiske Strøm
- Marianergraven
- El Niño
- Peruanske Strøm
- Kuro Shio
- Rossby-bølger
- Den Ækvatoriale Understrøm
- Den Østaustralske Strøm
Billeder
Stillehavet. Cirkulationen i atmosfæren og oceanet i det tropiske Stillehav. Øverst: Normale forhold i det tropiske Stillehavsområde. Nederst: Under en El Niño-begivenhed rykker det varmere overfladevand og opstigningen af varm, fugtig luft mod øst, samtidig med at passatvinden svækkes i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav, og koldt, dybtliggende vand forhindres i at nå overfladen i øst.
Stillehavet. Kort over havstrømmene. De røde pile angiver varme strømme, de blå pile kolde.
Viser 2 af 2 billeder
Filer
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 473517.801.svg (802.12 kB) Stillehavet. Kort over havstrømmene. De røde pile angiver varme strømme, de blå pile kolde. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 475969.801.svg (2.45 MB) Stillehavet. Cirkulationen i atmosfæren og oceanet i det tropiske Stillehav. Øverst: Normale forhold i det tropiske Stillehavsområde. Nederst: Under en El Niño-begivenhed rykker det varmere overfladevand og opstigningen af varm, fugtig luft mod øst, samtidig med at passatvinden svækkes i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav, og koldt, dybtliggende vand forhindres i at nå overfladen i øst. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 2 forfattere
-
Uffe Rasmussen
15/10/2012 -
Redaktionen
19/01/2011
- Læst 14925 gange
- Redigeret 39 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki