Med sin store udstrækning fra nord til syd dækker Stillehavet alle Jordens klimazoner. Både i den nordlige og sydlige del findes udprægede højtryksområder, som er en medvirkende årsag til den globale cirkulations passatvinde, der blæser fra NØ på den nordlige halvkugle og fra SØ på den sydlige (se atmosfærisk cirkulation).
I kalmebæltet omkring ækvator er der stor opvarmning og opstigende luftmasser, hvilket giver store daglige nedbørsmængder. Længere fra ækvator er vestenvinde fremherskende, og hvor de møder de polare luftmasser (polarfronten), dannes dynamiske lavtryk med nedbør fra varm- og koldfronter. Over de varmeste havområder kan der dannes tropiske cykloner, som især hærger kysterne i SØ-Asien og det nordlige Australien, men også øerne i den vestlige del af Stillehavet. I Stillehavets ækvatornære egne medfører El Niño med uregelmæssige mellemrum ændringer i luftens cirkulation (Walkercirkulationen, den sydlige oscillation). Normalt nedbørsrige områder kan så få tørke, mens tørre områder pludselig får stor nedbør.
Læs mere om Stillehavet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki